1. Kender du den livsens kilde,
hvorfra nådens strøm udgår?
Om al verden øse ville,
den udtørres intet år;
fra Guds egen hjerterod
strømmer ud den nådeflod,
hen mod alle jordens sider
salig sødt dens vande glider.
2. Kommer! lød en hellig stemme
i forjættelsernes tid,
Herren ej sit folk vil glemme,
hver, som tørster, komme hid!
Køb af dette kildevæld
lægedom for syge sjæl!
Hvi betænker du dig længe?
Kom og køb foruden penge!1
3. Tidens fylde er oprundet,
hvad Gud loved, er alt sket:
ham, de søgte, han er fundet,
verden har sin frelser set;
hen til ham de fromme gik,
øste nådens læskedrik,
vidned årle, vidned silde:
Jesus Krist er livsens kilde!
4. Kommer da, vi vil os samle
om det livsens kildevæld,
kommer, unge, kommer, gamle,
kommer, hver en mødig sjæl!
Det er endnu nådens tid,
derfor kommer, kommer hid!
Tænk dog på, når dagen hælder,
let os natten overvælder!