Han, som på jorden bejler
Løgnens fader vi forsage

Lad denne dag, o Gud, vor Gud

Kategori

Forfatter

Johan Nordahl Brun 1786. Bearbejdet 1798 og 1844.

Melodi

Vor Gud han er så fast en borg

Lad denne dag, o Gud, vor Gud

1. Lad denne dag, o Gud, vor Gud,

for os velsignet være,

lær os at elske dine bud

og troens frugter bære!

Vi for dit åsyn stå,

vi alle, store, små;

se, Fader, til os ned,

og i din kærlighed

din Helligånd os sende!

2. Læg ordet i de unges mund,

dets kraft i hjertet brænde,

at de på troens faste grund

dig, Jesus, må bekende!

Vi bar engang dem frem,

til arv vi gav dig dem,

du tog dem i din favn,

de døbtes i dit navn;

hør, Herre, hvad vi beder!

3. Forny dem i din nådepagt,

prent dem den fast i sinde,

og lad det ja, her bliver sagt,

dem aldrig gå af minde!

I deres svaghed vær

med kraft dem stedse nær,

styrk dem ved nådens magt,

at de i dåbens pagt

til døden tro må blive!

4. Og når de fra forældres hånd

skal ud i verden vanke,

da led dem, Frelser, ved din Ånd,

læg stadig dem i tanke,

at de til dig er døbt,

fra synden dyrekøbt,

at aldrig er forladt

den, som til dig har sat

sit håb alene. Amen!

Kategori

Forfatter

Johan Nordahl Brun 1786. Bearbejdet 1798 og 1844.

Melodi

Vor Gud han er så fast en borg

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/480

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]