Lad denne dag, o Gud, vor Gud
O Herre god og frelser from

Løgnens fader vi forsage

Kategori

Forfatter

Tag det sorte kors fra graven, N.F.S. Grundtvig 1843 og 1845.

Melodi

Helligånd, de frommes glæde

Løgnens fader vi forsage

1. Løgnens fader vi forsage,

falsk er al hans lyst og pragt;

sandheds Fader at behage

vi fornyr vor dåbes pagt.

Alt han kan, og alt han ved,

gør dog alt i kærlighed,

i sit billed han os skabte,

igenløste det fortabte.

2. Gud os gav sin Søn til broder,

Jesus Kristus, Gud og mand,

salig priser vi hans moder,

Himlens brud i jomfrustand.

Han for os på korset led,

død og Helved overstred,

deler på sit herresæde

med os liv og lys og glæde.

3. Gud os gav sin Ånd til trøster;

i vor Herres Jesu navn

han med alle englerøster

kalder folk til Herrens favn,

ånder, med vor frelsers røst,

fred i det beklemte bryst,

lader, med Guds faderstemme,

støvet evigt liv fornemme.

4. Fader vor i høje sale,

kom din pagt med os i hu!

Sandheds Ånd i dybe dale,

o, bekræft, besegl den nu!

Herliggør med glans på jord

Frelseren i troens ord!

Gør det klart, at alle dage

Gud er mægtig i de svage!

Kategori

Forfatter

Tag det sorte kors fra graven, N.F.S. Grundtvig 1843 og 1845.

Melodi

Helligånd, de frommes glæde

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/481

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]