1. Når en stemme bli’r hørt, bli’r et menneske set
i respekt for historien og alt, som er sket.
Når man evner at møde den udstrakte hånd,
da kan fællesskab gro, da kan folk knytte bånd.
Man må trække en grænse, men hvor skal den gå?
Syd for Flensborg, ved Kiel eller ved Åbenrå?
Uanset hvor den går, er der meget på spil,
for i hjerterne ved vi, hvor vi hører til.
2. Der er plads til de mange og plads til de få,
i respekt for hinanden går tiden i stå,
når man dvæler en stund ved den kraft , som det får,
når man rummer det men’ske, man ikke forstår.
Man må trække en grænse …
3. Hvis man ved, hvor man selv hører til i sit sind,
kan man let lukke tanker og budskaber ind.
Og vi siger det gerne med toner og ord:
at vi ved, hvem vi er, uanset hvor vi bor.
Man må trække en grænse …
4. Vi har sprog, vi har sang, vi har mening og mod,
vi har fremtiden liggende her for vor fod.
Hvis vi rummer den fortid, som sammen os bandt,
gi’r det liv til den fællesskabsånd, som vi fandt.
Man må trække en grænse …
5. Lad da stemmerne klinge, lad sproget få lyd,
så det danner en akse fra nord og til syd.
For vor frihed sker fyldest, når alle forstår:
det er i vore hoveder, grænserne går.
Man må trække en grænse, men hvor skal den gå?
Syd for Flensborg, ved Kiel eller ved Åbenrå?
Uanset hvor den går, er der meget på spil,
for i hjerterne ved vi, hvor vi hører til.