1. Med fred og fryd jeg farer hen,
når Gud befaler,
så blidelig, med Gud til ven,
min sol neddaler;
sødt og saligt sove hen
jeg skal, som han mig loved.
2. Ja, Herre, mine øjne så,
du os har givet,
selv når vi skal i døden gå,
udvej til livet:
Kristus din, vor frelsermand,
han er vort liv i døden.
3. Ham til os alle du har sendt,
vor sjæl til både,
for hele verden gør du kendt
i ham din nåde
ved dit dyrebare ord,
som alle vegne klinger.
4. Midt i det blinde hedenskab
du lod oprinde
et saligt lys, en sol i grav,
hvor mulm var inde.
Israel! din herlighed,
han er vort lys, vor glæde.