Han kom til os fra Himmerige
Om Himmerigs rige vi tales ved

Min største hjertens glæde

Kategori

Forfatter

Hvorledes skal jeg møde, Johann Walter 1552. Gaspar Faber 1562. Hans Christensen Sthen 1578. Hans Poulsen Resen 1632. Fr. Hammerich 1850. C.J. Brandt 1885. Bearbejdet 1890.

Melodi

Tysk visemelodi 1545 / Johann Walter 1552

Min største hjertens glæde

1. Min største hjertens glæde

er mig den sommer blid,

som Gud vil selv berede

for os til evig tid,

da jord og himmel både

fornyes åbenbar,

hver skabning af Guds nåde

skal skinne ren og klar.

2. Da sol og stjerners skare

skal tusindfold få glans,

som Himmel-perler klare

de stråle skal i krans

ned på det tempels stene,

hvor Gud bor midt udi,

på livets flod den rene,

som flyder der forbi.

3. Dog ret i støvets dale

om herligheden skær

kan ingen tunge tale,

det lære først vi der,

hvor selv vort kød forklaret

skal dele Åndens fred,

og alt er åbenbaret,

hvad troen trøstes ved.

4. Der tier hver en trængsel

og hver en klagerøst,

al skabningens forlængsel

forvandlet er til lyst.

I lys om Herrens trone

med evig sejersklang

de gyldne harper tone

til alle helgens sang.

5. De skal os dér annamme

som deres søskend små

og ingenlunde skamme

sig ved hos os at stå

og prise højt med glæde

fuldkommenhedens bånd

i helgensamfunds kæde

ved Kristi højre hånd.

6. Hvad intet øre nemmed,

hvad intet øje så,

har Gud i Himmel-hjemmet

hengemt til sine små;

dér, hvor hvert slør vil falde,

blir livets gåde løst,

når Gud er alt i alle

og nåden fuldt udøst.

7. O Herre, for din ære

og for din miskundhed,

lad did vor vandring bære,

hvor aldrig sol går ned!

Hold os i troen faste

i denne prøvens dal,

så vi til hjemmet haste

i Himlens frydesal!

Kategori

Forfatter

Hvorledes skal jeg møde, Johann Walter 1552. Gaspar Faber 1562. Hans Christensen Sthen 1578. Hans Poulsen Resen 1632. Fr. Hammerich 1850. C.J. Brandt 1885. Bearbejdet 1890.

Melodi

Tysk visemelodi 1545 / Johann Walter 1552

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/553

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]