Kødets opstandelse og det evige liv - Evighedshåbet

1. Ja, engang mine øjne skal se Kongen i hans pragt, tilbede i hans tempelhal hans nåde og hans magt. I et krystalklart hav af lys […]

1. Jeg er fremmed, jeg er en pilgrim, kun en aften, kun en aften bor jeg her. O, stands mig ikke, thi jeg vil følge Guds […]

1. Livsalige dag, som i håbet vi venter, da verden er blevet Guds rige til sidst, da menneskeslægten forløsning har fundet, og alle bekender, at Herren […]

1. Er livet alt lifligt herneden, i Ånden med Herren et Eden, hvor kan vi da nogen tid glemme: langt bedre hos Herren derhjemme! 2. Dér […]

1. Tænk, når engang den tåge er forsvunden, som her sig sænker over livet ned, når dagen evig klar er hist oprunden, og lys omstråler hvert […]

1. Med sorgen og klagen hold måde! Du mindes den hellige dåb og Himmerigs bord af Guds nåde. Tilegn dig Guds herligheds håb! 2. Hvi gemmer […]

1. Som markens blomst henvisner fage1 alt, hvad af jordisk rod oprandt, og talte snart er støvets dage, selv hvor med Ånd det Gud forbandt; kun […]

1. Sørger ej for dem, der sove med Guds fred i gravens skød! De på ny skal Herren love, takke højt for hvile sød, ja, for […]

1. Det livets ord vi bygger på trods orme, vind og vove: Af muld skal dødninger opstå og Frelseren højlove, når luren drøner så i sky, […]

1. Når mit øje, træt af møje, vådt og mørkt af tåreregn, ser med længsel af sit fængsel op mod blide Salems1 egn, o, hvor svinder […]

1. O Helligånd! mit hjerte den stad så hårdt attrår, det søde hjem, Jerusalem, hvor al min nød og smerte sit pas og afsked får. O […]

1. Her vil ties, her vil bies, her vil bies, o svage sind! Vist skal du hente, kun ved at vente, kun ved at vente, vor […]

1. Jeg ved et evigt Himmerig, som ej med guld det røde omdraget er så prydelig, men med Guds ord det søde. 2. Der bor min […]

1. I Himmelen, i Himmelen, hvor Gud, vor Herre, bor, hvor saligt did at komme hen, hvor er den glæde stor! For evig, evig skal jeg […]

1. Min største hjertens glæde er mig den sommer blid, som Gud vil selv berede for os til evig tid, da jord og himmel både fornyes […]

1. Om Himmerigs rige vi tales ved med al den glæde og al den fred, Gud dér sine venner vil give; dér sorg og sygdom ej […]