1. Mindes vi en fuldtro ven
i det fjerne alle dage,
ønskende, han snart igen
vende må med fryd tilbage;
Frelser, i din menighed
skal dit minde vare ved.
2. For vor synd du sank til jord,
gik for vores skyld i døden,
til vort gavn du højt opfór,
kommer os til hjælp i nøden,
bad os selv udtrykkelig:
Venner mine! mindes mig!
3. Når da om dit nadverbord
trindt og tæt vi tage sæde,
med den tro, at i dit ord
du er sandelig til stede,
mindet gløder i vort bryst,
har på tungen englerøst.
4. Jesus Kristus, fuldtro ven!
Skab da i os hjerter fromme,
som, indtil vi ses igen,
så dig altid ihukomme,
søge livet i dit navn,
finde glæden i din favn!