1. Min danske far kig op og se
på Dannebrog der vajer.
Jeg ved du ik’ er stolt af det,
du ser ned som du plejer.
Men kære far i nye sko,
se dine lange fødder
har sat et aftryk eller to,
har dybe danske rødder.
2. Min danske far du sang en sang,
om at ta’ ud i verden.
Du syn’s at vint’ren var for lang,
i Danmark og det er den.
Du drømte om at slå dig ned,
et sted hvor folk er glader’,
men min mor vandt din kærlighed,
nu er du vinterbader.
3. Men lille far du skammer dig,
på hele Danmarks vegne.
Hver gang en landsmand dummer sig,
bli’r du og mor forlegne.
Og selv kan jeg ik’ sig’ mig fri
for tit at krumme tæer,
men nu og da så glemmer vi,
vi også kan la’ være.
4. For måske er vort fædreland
forkælet og lidt bange.
Men kære far du ved at man
kan skrive nye sange.
Måske vi skulle synge mer’
om lange lyse dage.
Og tilgi’ alting nu og her
og ta’ det flag tilbage.
Teksten bringes med kunstnerens tilladelse.