1. Nu! jeg har vunden
og stridt den gode strid,
og afskedsstunden
er kommet sød og blid.
Gak til din hvile,
min sjæl, af verden ked,
læg dine pile
og skjold og bue ned,
kom nu at ile
til evig herlighed!
2. Her har jeg skjoldet,
nu kampens tid går ud,
jeg har beholdet
den sande tro til Gud.
Hvor er der tvistet
om denne dyre skat,
hvor har han vristet
på troen dag og nat,
som mig har fristet,
men selv er blevet mat!
3. Derfor er kronen
til mig i Himlen gemt,
Guds Søn på tronen
har ærens krans bestemt
ej mig alene,
men også hver især
af dem, som tjene
den milde frelser her
og findes rene
i Lammets højtidsfærd.