Hvo ved, hvornår mit liv har ende
Udrust dig, helt fra Golgata

Nu! jeg har vunden

Kategori

Forfatter

På Gud alene, 2 Tim 4,7-8, Hans Adolph Brorson 1742.

Melodi

Anders Arrebo 1627

Nu! jeg har vunden

1. Nu! jeg har vunden

og stridt den gode strid,

og afskedsstunden

er kommet sød og blid.

Gak til din hvile,

min sjæl, af verden ked,

læg dine pile

og skjold og bue ned,

kom nu at ile

til evig herlighed!

2. Her har jeg skjoldet,

nu kampens tid går ud,

jeg har beholdet

den sande tro til Gud.

Hvor er der tvistet

om denne dyre skat,

hvor har han vristet

på troen dag og nat,

som mig har fristet,

men selv er blevet mat!

3. Derfor er kronen

til mig i Himlen gemt,

Guds Søn på tronen

har ærens krans bestemt

ej mig alene,

men også hver især

af dem, som tjene

den milde frelser her

og findes rene

i Lammets højtidsfærd.

Kategori

Forfatter

På Gud alene, 2 Tim 4,7-8, Hans Adolph Brorson 1742.

Melodi

Anders Arrebo 1627

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/535

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]