Kødets opstandelse og det evige liv - Døden

1. Han kom til os fra Himmerige, fra glansen af Guds herlighed. I støvets kår han blev vor lige, og dødens vé han med os led. […]

1. Man siger, livet har bange kår, at farten går over dybe vande, at uvist er det, om frelst vi når hjem til de levendes lande. […]

1. »Herrens venner ingen sinde mødes skal for sidste gang!« Når til afsked tårer rinde, dette ord har liflig klang. 2. Ses vi aldrig mer hernede […]

1. Sejervindersken på jorden over verden er vor tro,1 den kan dæmpe Lovens torden, midt i striden skabe ro, overvinde synd og død, gøre natten morgenrød; […]

1. Som dug på slagne enge, så falder livets ord på kristnes sottesenge; i sky da håbet gror, og trøsten over døden deraf er førstegrøden, forsvundet […]

1. Jeg lever – og ved hvor længe fuldtrøst: jeg lever, til Herren mig kalder; jeg lever og venter den kaldende røst, jeg lever som gæsten […]

1. Døden er den sidste fjende, vi med Gud skal overvinde, Gud med os skal træde på. O min sjæl, gid kun du vidste tonen, som […]

1. Vær du mig nær! Nu aftnen sænker sig, snart mørket råder, vær du nær hos mig! Når andres hjælp og trøst er intet værd, du, […]

1. En liden stund i rosens lund vi rødme kun og blegne; af blomstens art og med en fart nedsunket snart er alt i disse egne. […]

1. Mit lys i mørke, Jesus sød! Min tilflugtshavn i liv og død! Jeg er på jord en fremmed gæst, og Faders hus mig huer bedst, […]

1. Lær mig, o skov, at visne glad som sent i høst dit gule blad; et bedre forår kommer. Der grønt mit træ skal herligt stå […]

1. Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold! Thi synd og skræk, du ser det ja, angriber mig med vold. 2. Udstræk dit […]

1. Nu! jeg har vunden og stridt den gode strid, og afskedsstunden er kommet sød og blid. Gak til din hvile, min sjæl, af verden ked, […]

1. Hvo ved, hvornår mit liv har ende! Se, tiden meget hastigt går, hvor let og snart kan det sig hænde, at jeg herfra at vandre […]

1. Jeg er rede til at bede, hjertens søde Jesus, hør: Jeg vil ligge her og tigge ved din store nådes dør. Lad dig finde, lad […]

1. Nu ledet er min lille i Herrens lystgård ind, der kan du hvile stille trods verdens kastevind; nu kan for Gud du kvæde i klarhed […]

1. Eja, min sjæl ret inderlig sig fryder, med lov og pris jeg gladelig udbryder, når jeg betænker, hvad mig Jesus skænker, da han i nåde […]

1. Min død er mig til gode, thi Jesus er min ven, så dør jeg vel til mode fra verdens jammer hen. 2. Jeg dør med […]

1. Med sorgen og klagen hold måde, Guds ord lad dig trøste og råde, lad hjertet i sorgen ej synde, ved døden vi livet begynde! 2. […]

1. Når tid og time er for hånd, at jeg herfra skal fare, o Jesus Krist, min frelsermand, du selv mig da bevare; min sjæl befaler […]

1. Når syn og hørelse forgår, når jeg at tale ej formår, når ingen her mig hjælpe kan, da vær mig nær, min frelsermand! 2. De […]

1. Vor Herre Jesus, Gud og mand, som holdt for mig til døden stand, til korsets død med spe og spot, og gjorde derved alting godt, […]

1. Hør mig, skaber mild! Døden stunder til. Miskundhed alene du i nåde vil. 2. Dagen går på hæld. Herre, slet min gæld! Du er skaberkongen, […]

1. O Jesus, morgenstjerne for jordens ganske bold, dig tjener jeg så gerne og gir mig dig i vold; lys for mig med din nåde, når […]