1. Nu ved jeg vej til Himmerig,
den bør jeg aldrig dølge,
det er, o søde Jesus, dig,
jeg vil dig også følge.
2. Du vejen er til salighed
og Himlens fryderige,
og ingen anden sti jeg ved
i verden af at sige.
3. Jeg må bejamre, at jeg gik
fra Paradisets glæde
og siden i forvirret skik
ad mørkheds grumme stræde.
4. Min Jesus, som mig skuffer ej,
men vil mig trolig lære,
mig viser til sin kirkevej
og selv min dør vil være.
5. Jeg dér så frit går ud og ind1
og finder sjæleføde,
der himmelkvæger sjæl og sind
og lægger synden øde.
6. Jeg ser i ham en åben dør,
en dør til Himlens trone,
jeg ser det, jeg ej vidste før,
en uforvisnet krone.