1. Tusind år stod Kristi kirke
på sin klippe blandt os trygt.
Tusind år vort Dannevirke
var den mod al fjendens frygt.
Stormen sused, vandløb kom,
styrted dog ej huset om,
Mesteren var af de vise,
derfor skal hans værk ham prise.
2. Gud! for dig, som aldrig ældes,
tiden som en time gled,
men for blad i skov, som fældes,
året er en evighed.
Også vi bag sommer blid
alle har en løvfaldstid;
thi er tusind år os lange,
vår og høst for slægter mange.
3. For hvert kuld af kristne fædre
tak, vor Fader over sky!
skønt dig selv de takker bedre
i dit hus med tunger ny!
Tak for hver en dråbe god,
vi fik af det hjerteblod,
som livsalig gennemrinder
dannemænd og dannekvinder!
4. Tak for alle gode gaver
på vor mark i tusind år!
Tak, fordi, trods alle paver,
ordet går, og Skriften står!
Lad i Jesu Kristi navn,
dig til ære, os til gavn,
ordet lyse, hjertet brænde
i vor æt til verdens ende!
5. Tak for disse grønne lunde,
du os gav i folkevang!
Tak for alle fuglemunde,
du oplod til salmesang!
For hver læbe, som med flid
løfted røst i nådens tid:
tak, vor Fader, for dem alle,
fra Ansgarius til Balle!
6. Tak da, hundred tusind gange,
Fader vor i Jesu navn!
Så dig takker slægter mange
end i daners fødestavn,
til i dit Jerusalem,
hvor vi glemmer kødets hjem,
nyårssalmen kristne sjunge
alle med hinandens tunge.