O søde Gud, din kærlighed
Guds igenfødte, ny-levende sjæle

O gode Gud, din kærlighed

Kategori

Forfatter

Joh 3,16-21, Thomas Kingo 1699. N.F.S. Grundtvig 1837 og 1853., 1 Luk 15, 11-32

Melodi

O store Gud, din kærlighed

O gode Gud, din kærlighed

1. O gode Gud, din kærlighed

den haver ingen lige,

min sjæl, min mund og tunge ved

kun lidt deraf at sige:

skønt soleklar, jeg mægter ej

den mer at gennemskue

end havets dyb på hvalens vej

og sol på himlens bue.

2. Hvad kunne dog bevæge dig

til, som den bedste fader,1

så inderlig at elske mig,

endskønt min synd du hader!

Hvad var der i min hytte lav

at skue og at finde,

som derpå havde mindste krav

din kærlighed at vinde!

3. Det nytter ej at tale om

vor høje byrd og stamme,

thi vel fra dig vor ånde kom,

men dybt vi må os skamme:

vi sank ej blot i støvet ned,

vi blanded os med skarnet,

så al din faderkærlighed

forspildte Adams-barnet.

4. Det ene var din miskundhed,

dit bundløst gode hjerte,

som så i nåde til os ned

og fryd os gav for smerte;

thi hvis ej nåde gik for ret,

af faldet hjalp på fode,

slet ingen mand af Adams æt

blev elsket af den Gode.

5. Men du har elsket verden så,

som os dit ord forkynder,

at før den skulle undergå,

fordømt i sine synder,

din Søn du selv i døden gav

for verdens skyld at bløde,

så uskyld sank med sorg i grav

for hele verdens brøde.

6. O, lad os elske ham igen,

som gik for os i døden!

Vi da med ham, vor sjæleven,

opstå som morgenrøden

og vandre med ham, født på ny,

ad livets vej hin trange

og høre med ham over sky

hærskarers sejerssange.

7. Ja, søde Jesus, lad din Ånd

os styrke og bekræfte,

så end i døden troens hånd

sig til dit ord kan hæfte!

Da med vort sidste suk vor sjæl

opstiger til Guds trone,

og dér med troen sejersæl

os venter livets krone!

Kategori

Forfatter

Joh 3,16-21, Thomas Kingo 1699. N.F.S. Grundtvig 1837 og 1853., 1 Luk 15, 11-32

Melodi

O store Gud, din kærlighed

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/491

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]