Hil dig, Frelser og Forsoner
O høje råb, hvis lige aldrig hørtes

O hoved, højt forhånet

Kategori

Forfatter

Arnulf af Louvain før 1250. Paul Gerhardt 1656. Frederik Rostgaard 1738.

Melodi

Befal du dine veje

O hoved, højt forhånet

1. O hoved, højt forhånet
med blodig sår og ve!
O hoved, tornekronet
til smerte, spot og spe!
O hoved, som har været
tilbedet idelig,
men nu så højt vanæret,
vær hilset hjertelig!

2. Hvem voldte al din plage,

din sjæl den mørke nat?

Hvem voldte dig den klage:

Min Gud har mig forladt?

Hvem har den kalk dig givet,

på korsets træ dig bragt?

Hvem har dig, som er livet,

i død og grav nedlagt?

3. Min Jesus, du er såret

for mine synder så,

jeg burde have båret

den straf, som på dig lå;

se hid, her står jeg arme,

fortjente vredens ris,

min Gud, dig dog forbarme,

din nådes glimt mig vis!

4. Jeg takker dig af hjerte,

af ganske sind og sjæl,

min frelser, for din smerte,

du ville mig det vel.

Lad mig, o Jesu Kriste,

ved troen holde mig!

Når øjnene vil briste,

da lad mig dø i dig!

5. Når herfra jeg skal vige,

da vig du ej fra mig!

Og når jeg ned skal stige

i graven, vis mig dig!

Træd frem, så snart mit hjerte

er stedt i dødens nød,

forkort min angst og smerte

for din den hårde død!

6. Vær du mit skjold og bue,

når jeg min afsked tar!

Lad mig dit ansigt skue,

som det på korset var!

Jeg derved sejer vinder

i troen, som sig bør,

dig til mit hjerte binder;

vel den, der sådan dør!

Kategori

Forfatter

Arnulf af Louvain før 1250. Paul Gerhardt 1656. Frederik Rostgaard 1738.

Melodi

Befal du dine veje

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/193

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]