Klynke og klage
På Guds nåde

O, hvor er nåde-stolen

Kategori

Forfatter

Min død er mig til gode, N.F.S. Grundtvig 1855-56. Bearbejdet 1935.

Melodi

Se, hvor nu Jesus træder

O, hvor er nåde-stolen

1. O, hvor er nåde-stolen

og trøstens kildevæld?

Hvor skinner nåde-solen

for syndens usle træl?

2. Jeg har det nu befundet,

at død er syndens sold,

og det har jeg udgrundet,

jeg er i dødens vold.

3. Min sjæl har få’t at finde

al dødens bitterhed,

en afgrund er derinde,

og udvej ingen ved.

4. Og vil til Gud jeg bede,

min store skabermand,

da møder mig hans vrede,

hans ild og Lovens band.

5. O, hvor er nåde-stolen

og trøstens kildevæld?

Hvor skinner nåde-solen

for syndens usle træl?

6. Det er en yndig tale

om Jesus, Gud og mand,

som kan og vil husvale

hver sjæl i sorgens land.

7. Der er en himmelsk tone

i ordet: det Guds Lam,

til frelse, fred og sone

han bar vor synd og skam.

8. I dåben han forlader

mig al min syndeskyld;

han i »Guds fred!« mig bader

og læger dødens byld.

9. Mit syndeliv han døder

og lægger i sin grav,

han nådens liv genføder,

som mig min skaber gav.

10. Det liv, han mig forlener

med Ånden i sit ord,

det liv med sit forener

han ved sit nådebord.

11. Da er fra mig bortveget

al dødens bitterhed,

vor Herres liv mit eget

er i al evighed.

Kategori

Forfatter

Min død er mig til gode, N.F.S. Grundtvig 1855-56. Bearbejdet 1935.

Melodi

Se, hvor nu Jesus træder

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/517

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]