1. O, hvor er nåde-stolen
og trøstens kildevæld?
Hvor skinner nåde-solen
for syndens usle træl?
2. Jeg har det nu befundet,
at død er syndens sold,
og det har jeg udgrundet,
jeg er i dødens vold.
3. Min sjæl har få’t at finde
al dødens bitterhed,
en afgrund er derinde,
og udvej ingen ved.
4. Og vil til Gud jeg bede,
min store skabermand,
da møder mig hans vrede,
hans ild og Lovens band.
5. O, hvor er nåde-stolen
og trøstens kildevæld?
Hvor skinner nåde-solen
for syndens usle træl?
6. Det er en yndig tale
om Jesus, Gud og mand,
som kan og vil husvale
hver sjæl i sorgens land.
7. Der er en himmelsk tone
i ordet: det Guds Lam,
til frelse, fred og sone
han bar vor synd og skam.
8. I dåben han forlader
mig al min syndeskyld;
han i »Guds fred!« mig bader
og læger dødens byld.
9. Mit syndeliv han døder
og lægger i sin grav,
han nådens liv genføder,
som mig min skaber gav.
10. Det liv, han mig forlener
med Ånden i sit ord,
det liv med sit forener
han ved sit nådebord.
11. Da er fra mig bortveget
al dødens bitterhed,
vor Herres liv mit eget
er i al evighed.