1. Klynke og klage
nætter og dage
må hvem der vågner på afgrundens rand,
hører kun Loven
tordne fra oven:
Dø, eller gør, hvad en synder ej kan!
2. Sjunge og kvæde,
græde af glæde
må, hvem der hviler i Frelserens favn,
finder sig trøstet,
føler i brystet
nåde for nåde og bod for alt savn.
3. Smilende døje
trængsel og møje,
juble ved korset i Frelserens spor,
det efterhånden
lærer os Ånden,
skænker os forsmag af Himlen på jord.
