Af diendes og spædes mund
Herren strækker ud sin arm

O, lad din Ånd nu med os være

Kategori

Forfatter

James Allen 1757. Thomas Beck 1782.. Edward Bickersteth 1833. N.F.S. Grundtvig 1837.

Melodi

Henrik Rung 1857

O, lad din Ånd nu med os være

1. O, lad din Ånd nu med os være,

vor Jesus Kristus, Herre sød,

så børnene, vi til dig bære,

må døbes til din sejer-død!

2. Vi efter dig dem her opkalde,

o, lad dem i dit navn opstå!

Om end de snuble, ej de falde,

men fare fort og målet nå!

3. Er løbet langt, lad dem ej mattes,

gråhærdet tjener kom i hu!

Er løbet kort, lad ej dem fattes

en plads, hvor hjemme selv er du!

4. O, skriv dit navn i deres hjerte

og deres i din højre hånd,

så de med dig har fryd og smerte

tilfælles i den Helligånd!

5. For vuggen lyde engletoner,

lad dem ej dø på gravens bred!

Alt som du korser, så du kroner,

i skyggedalen du går med.

Kategori

Forfatter

James Allen 1757. Thomas Beck 1782.. Edward Bickersteth 1833. N.F.S. Grundtvig 1837.

Melodi

Henrik Rung 1857

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/446

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]