De helliges samfund - Dåb

1. Barnelivets favre dage kun forgæves folk på jord kalder sukkende tilbage, som en drøm de heden fór, hjerte hvert dog føle må: vorde ej vi […]

1. Du folk, som kristne kaldes vil, Guds salvede og fromme, alt siden han ved dåben til sit samfund dig lod komme, betænk, betænk, og agt […]

1. Vort løsen er vor tro og dåb, det er vort samfunds kæde, deraf udspringer alt vort håb, oprinder al vor glæde; og ordet af vor […]

1. Du, som os af nåde stor har genfødt af vand og ord, hjælp, vi bær’ vort kristennavn dig til ære, os til gavn, holder tro […]

1. Herren strækker ud sin arm, små vil han velsigne; kommer, små, til Jesu barm, lærer ham at ligne! Døb, genfød dem, Herre from, dybt i […]

1. Af diendes og spædes mund1 for ordet: Fred med eder! sig lovsang Gud i allen stund ved barnedåb bereder; de spæde åbenbarer han, hvad verdens […]

1. O, lad din Ånd nu med os være, vor Jesus Kristus, Herre sød, så børnene, vi til dig bære, må døbes til din sejer-død! 2. […]

1. Op til Guds hus vi gå og banke dristig på: »Luk op«, det er vor bøn, vi leder om Guds Søn. 2. Som lynild farer […]

1. Guds-husets dør er i vor dåb, og hvem derad indganger, ham møder herlighedens håb og Paradisets Sanger,1 thi Herren vidner: Her er jeg, Guds-husets dør, […]

1. Enhver, som tror og bliver døbt, han vist skal salig blive, thi han ved Jesu blod er købt, som ham sit liv vil give og […]

1. Alle mine kilder skal være hos dig!1 Det var Guds-ordet i gamle dage til det folkefærd uden mage, som bar på vor Herres moder hos […]