Måne og sol
O Gud! hvor er du mer end skøn

Op, al den ting, som Gud har gjort

Kategori

Forfatter

Lad vaje højt vort kongeflag, Hans Adolph Brorson 1734.

Melodi

Tjekkisk sangbog 1576

Op, al den ting, som Gud har gjort

1. Op, al den ting, som Gud har gjort,

hans herlighed at prise!

Det mindste, han har skabt, er stort

og kan hans magt bevise.

2. Gik alle konger frem på rad

i deres magt og vælde,

de mægted ej det mindste blad

at sætte på en nælde.

3. Det mindste græs jeg undrer på

i skove og i dale,

hvor skulle jeg den visdom få

om det kun ret at tale?

4. Hvad skal jeg sige, når jeg ser,

at alle skove vrimle,

de mange fuglesving, der sker

op under Herrens himle?

5. Hvad skal jeg sige, når jeg går

blandt blomsterne i enge,

når fuglesangen sammenslår

som tusind harpestrenge?

6. Hvad skal jeg sige, når mit sind

i havets dybe grunde

kun dog så lidt kan kige ind

og ser så mange munde?

7. Hvad skal jeg sige, når jeg ser,

hvor stjerneflokken blinker,

hvor mildt enhver imod mig ler

og op til himlen vinker?

8. Hvad skal jeg sige, når jeg op

til Gud i ånden farer

og ser den store kæmpetrop

af blide engleskarer?

9. Hvad skal jeg sige? mine ord

vil ikke meget sige:

o Gud! hvor er din visdom stor,

din godhed, kraft og rige!

10. Op, stemmer alle folk på jord
med frydetone sammen:
Halleluja, vor Gud er stor!
Og Himlen svare: Amen!

Kategori

Forfatter

Lad vaje højt vort kongeflag, Hans Adolph Brorson 1734.

Melodi

Tjekkisk sangbog 1576

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/15

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]