Troen på Gud Fader - Skabelsen og forsynet

1. Du gav os efter dit behag vor jord med al dens grøde; du tændte sol for arbejdsdag fra gry til aftensrøde. Vi skulle vel vort […]

1. Hvert et lys i livets nat, hver en trøst i livets smerte, hver en glæde i vort hjerte, hver en sjæls og legems skat, alt, […]

1. Nærmere, Gud, til dig, nærmere dig! Er det end korsets vej, du viser mig, altid dog synger jeg: Nærmere, Gud, til dig, nærmere dig! 2. […]

1. En vej eller anden, vor Herre ved råd, måske ikke min vej, måske ikke din vej; men dog ad sin egen vor Herre ved råd. […]

1. Hvor Gud mig fører, går jeg glad, han, ikke jeg, skal råde, jeg kalder alle tider, hvad min Gud mig skikker, nåde. Gud fører mig […]

1. Jeg ser dit kunstværk, store Gud, du er alvis, almægtig, al verden blev jo ved dit bud af intet vid og prægtig; men dette store […]

1. O Gud, fornuften fatter ej dit forsyns skjulte nåde, den ubegribelige vej og underlige måde at føre dine helgen på, at gange1 og ledsage,2 lede, […]

1. Som fisk i hav og fugl i luft ej lader spor tilbage, så kan og ej med vor fornuft vi Herrens vej opdage, thi det […]

1. Op, al den ting, som Gud har gjort, hans herlighed at prise! Det mindste, han har skabt, er stort og kan hans magt bevise. 2. […]

1. O Gud! hvor er du mer end skøn, o du Gud Fader og Guds Søn og Helligånd tillige! Hvor dejlig er din trones pragt, hvor […]