1. På denne dag vi se Guds Søn
til Himlen op at fare,
og takke Gud med hjertens bøn,
han ville dog bevare
sit arme folk på denne jord,
som blandt så mange farer bor,
at vi i troen blive.
2. Nu Gud ske lov, vor Jesus gør
en vej til Himmerige
og åbner for os Himlens dør,
at vi derind kan kige,
at hver, som tror, kan vel tilfreds
sin milde frelser allesteds
i korset efterfølge.
3. Hvo ej vil følge, kan det ej
med Gud oprigtig mene,
Gud kan sig på den brede vej
med ingen sjæl forene.
Det gælder troen, er hun der,
så er vor ganske vandrings færd
kun alt til Himlen rettet.
4. Slig himmelfart i sjælen sker,
når vi vor Fader finder,
ej mere efter verden ser,
med Guds folk os forbinder,
har Gud i tanker nat og dag
og vandrer ham til velbehag,
til vi hos ham kan samles.
5. Da bliver dagen blid og skøn,
når Gud os hjem vil hente
at vorde lig hans kære Søn,
som vi i troen vente,
hvor glæden ret skal være stor,
når vi hos ham i lyset bor;
det Gud af nåde give!