Per Nilen har trukket sin jolle på land,
di-de-lum, di-de-lum dej.
Han siger, at Troppmand skal gør’en i stand,
di-de-lum, di-de-lum dej.
Men Troppmand han er ingen nar,
venner, tro I kun mig!
Per Nilen slet ingen penge har,
di-de-lum, di-de-lum dej.
Takke-lagen den er rent forslidt,
di-de-lum, di-de-lum dej.
Han siger, at Troppmand skal gi’ ham kredit,
di-de-lum, di-de-lum dej.
Men Troppmand han gi’r ej kredit,
di-de-lum, di-de-lum dej.
Per Nilen alting betaler med skidt,
di-de-lum, di-de-lum dej.
Han ta’r en mark for en skæppe sand,
di-de-lum, di-de-lum dej.
Jeg tror, den mand har mist’ sin forstand,
di-de-lum, di-de-lum dej.
For ingen steds er sand så dyr,
di-de-lum, di-de-lum dej.
Per Nilen er dog en løjerlig fyr,
di-de-lum, di-de-lum dej.
Nu tror jeg, at jeg vil ende min sang,
di-de-lum, di-de-lum dej.
For ellers jeg frygter, hun bliver for lang,
di-de-lum, di-de-lum dej.
Nu turer Per Nilen til,
venner, tro I kun mig!
Til gengæld synger han lige hvad han vil,
di-de-lum, di-de-lum dej.