O kæreste sjæl, op at våge
Du er, opstandne sejershelt

Som den gyldne sol frembryder

Kategori

Forfatter

Thomas Kingo 1689., 1 hånd-, hals- og fodjern lænket sammen

Melodi

Nu velan, vær frisk til mode

Som den gyldne sol frembryder

1. Som den gyldne sol frembryder

gennem den kulsorte sky

og sin stråleglans udskyder,

så at mørk og mulm må fly,

så min Jesus af sin grav

og det dybe dødens hav

opstod ærefuld af døde

imod påske-morgenrøde.

2. Tak, o store sejerherre,

tak, o livsens himmelhelt,

som ej døden kunne spærre

i det helvedmørke telt!

Tak, fordi at du opstod

og fik døden under fod!

Ingen tunge kan den glæde

med tilbørlig lov udkvæde.

3. Jeg kan finde i mit hjerte,

at min sjæl har trøst deraf,

som kan lindre al min smerte,

når jeg mindes kun din grav

og betænker, hvor du lå

udi dødens fæle vrå

og stod op med kraft og ære.

Hvad kan større glæde være.

4. Ligger jeg i syndens bøje,1

ligger jeg i armod ned,

ligger jeg i sygdoms køje,

ligger jeg i usselhed,

ligger jeg fortrængt, forhadt,

og af verden slet forladt,

skal jeg hus i graven tage,

o, her er dog håb tilbage.

5. Du for synden engang døde,

dermed er min synd betalt;

armod, usselhed og møde,

ja, min sygdom bar du alt;

jeg ved dig oprejses skal,

og af dødens dybe dal

skal jeg hovedet oprette,

al min nød kan det forlette.

6. Synd og død og alle pile,

alt, hvad Satan skyde kan,

ligger brudte ved din hvile

udi gravens mørke land.

Dér begrov du dem og gav

mig en sikker trøstestav,

at ved din oprejsnings ære

jeg skal sejerspalmer bære.

7. Du til livet mig skal vække

ved din stor’ oprejsnings kraft.

Lad kun gravens jord mig dække,

orme tære al min saft,

ild og vand opsluge mig;

jeg dør i den tro til dig,

at jeg skal til liv opstande

ud af dødens grumme lande.

8. Søde Jesus, giv mig nåde

ved din gode Helligånd,

at jeg så min gang kan råde

og vejledes ved din hånd,

at jeg ej skal falde hen

udi dødens svælg igen,

hvoraf du engang mig rykte,

da du døden undertrykte.

9. Tak for al din fødsels glæde,

tak for dit det Guddoms-ord,

tak for dåbens hellig væde,

tak for nåden på dit bord,

tak for dødens bitre ve,

tak for din opstandelse,

tak for Himlen, du har inde,

dér skal jeg dig se og finde!

Kategori

Forfatter

Thomas Kingo 1689., 1 hånd-, hals- og fodjern lænket sammen

Melodi

Nu velan, vær frisk til mode

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/227

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]