Stille er min sjæl til Gud
Det er den daglig trøst, hvormed

Som lilliens hjerte kan holdes i grøde

Kategori

Forfatter

Kol 3,3-4, Christian Friedrich Richter 1704. Hans Adolph Brorson omkr. 1730 og 1735.

Melodi

Freylinghausen 1704

Som lilliens hjerte kan holdes i grøde

1. Som lilliens hjerte kan holdes i grøde,
skønt solen de yderste blade har brændt,
så ere de kristne ej indentil døde,
skønt livet for verden er ikke bekendt;
hvad ingen kan fatte,
hvad ingen kan skatte,
har de så livagtig indvortes befundet
at være som lyset i mørke oprundet.

2. De ere vel ellers af Adam som andre

og bære det jordiske billede med;

de våge og sove, arbejde og vandre,

og lide så vel som de andre fortræd;

i jordiske skikke,

i mad og i drikke,

man ser dem ej noget særdeles at gøre,

kun at de af verdens lyst intet vil høre.

3. De ere vel svage, dog verden forsvare,

i Himlen de leve, på jorden dog gå,

de nyde Guds fred i den yderste fare,

dem fattes, dog alting de har og formå;

i skændsel og skade

de blive dog glade,

udvortes de synes som visne og døde

og stå dog indvortes i dejligste grøde.

4. Når englebasunen hans komme bebuder,

som er dem og giver dem livet og nok,

da skal de, som jordens højprægtige guder,

til verdens forundring, i offentlig flok

ret synlig regere

og evig florere,

Guds Himle som funklende stjerner bepryde,

det alle skal se og så mange fortryde.

5. O, springer, I dale og klipper tillige,

vær lystig, vor moder, du sorteste jord!

Du bærer Guds nådes det dejlige rige,

hvor Himlenes roser så hemmelig gror;

din sommer skal kendes,

når vinteren endes,

så alle Guds helgeners skjulteste grave

skal findes at være Guds blomstrende have.

Kategori

Forfatter

Kol 3,3-4, Christian Friedrich Richter 1704. Hans Adolph Brorson omkr. 1730 og 1735.

Melodi

Freylinghausen 1704

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/646

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]