Det livets ord vi bygger på
Sørger ej for dem, der sove

Som markens blomst henvisner fage

Kategori

Forfatter

Hvo ikkun lader Herren råde, N.F.S. Grundtvig 1825., 1 hurtigt

Melodi

Niels W. Gade omkr. 1860

Som markens blomst henvisner fage

1. Som markens blomst henvisner fage1

alt, hvad af jordisk rod oprandt,

og talte snart er støvets dage,

selv hvor med Ånd det Gud forbandt;

kun hvad der kom fra oven ned

kan blomstre i al evighed.

2. O, ve da hver, som dårlig bygger

sit håb på støvets blomstertid

og gribe vil i jordens skygger,

hvad kun i Ånden kommer hid!

O dåredrøm om evighed

for, hvad ej kom fra oven ned!

3. Men vel enhver, som håbet grunder

på, hvad kun engles øjne så,

hver sjæl, som til det høje stunder

og verdens glimmer tør forsmå!

Til dem kom dét fra oven ned,

som blomstrer i al evighed.

4. Ja, Ordet, som skal evig blive,

fordi af jord det ej oprandt,

det holdt med kraft din sjæl i live,

så døden ej den overvandt;

til dig kom dét fra oven ned,

som blomstrer i al evighed.

5. Engang skal også du, forklaret,

det skue grant med lys og lyst,

som end ej støv er åbenbaret,

men lever skjult i kristnes bryst:

Hos ham, som kom fra oven ned,

har også støvet evighed.

Kategori

Forfatter

Hvo ikkun lader Herren råde, N.F.S. Grundtvig 1825., 1 hurtigt

Melodi

Niels W. Gade omkr. 1860

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/562

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]