Følger med til urtegården
Mørket skjuler jorderige

Sover I? Hvor kan I sove

Kategori

Forfatter

Matt 26,36-46. Lidelseshistorien. Afsnit 2., Thomas Kingo 1689., 1 Luk 22,31-32

Melodi

Jesus, dine dybe vunder

Sover I? Hvor kan I sove

1. Sover I? Hvor kan I sove,

o I sjælevægtere?

Hvor er eders tro og love?

Sover I dog alle tre?

Er det tid at sove nu?

Nu Guds Søn i sjæl og hu

hårdt beængstet er og bange

som en ussel dødens fange.

2. Kan I ej en time våge,

siger Jesus, er det ret,

at den trygheds søvnetåge

blinder sjæl og øje slet?

Lukker I da hjertet til

og med søvnen slukke vil

al den angest, nød og møje,

som jeg må uskyldig døje?

3. Ene må jeg byrden bære,

ene går jeg og forladt,

ene må mit hjerte tære

udi denne grumme nat.

Se, min Fader tier nu,

som han kom mig ej i hu.

Og min moder kan ej vide

al den angest, jeg må lide.

4. Peder, løfterige Peder!

hvor er nu dit ord og hånd?

Sover du, imens jeg sveder,

ængstet udi sjæl og ånd?

Satan ville sigtet dig,1

men jeg bad så inderlig.

Da du var i havsens fare,

holdt jeg vagt, dit liv at vare.

5. Se den Judas, min forræder,

som har solgt mig for en slik,

hen imod mig han nu træder

med et mester-skalke-nik!

Han udi sin synd er glad.

Jeg i syndens blodebad

må for ham og alle lide,

lidet agtes dog min kvide.

6. O min Jesus, o, jeg klager

og begræder inderlig,

at mig sikkerhed indtager

og så tit forblinder mig,

at om end jeg engang får

tanker om dit blod og sår,

straks mit kød min ånd formummer,

og jeg hen i synden slummer.

7. Væk mig dog, og lad mig ikke

slet i døden sove hen!

Løs du op min trygheds strikke,

søde Jesus, sjæleven!

Lad mit øje stedse se

på din pine, nød og ve,

lad mig midt i dødens tåge

på dig tænke, tro og våge!

Kategori

Forfatter

Matt 26,36-46. Lidelseshistorien. Afsnit 2., Thomas Kingo 1689., 1 Luk 22,31-32

Melodi

Jesus, dine dybe vunder

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/183

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]