2. Det er en dag som de tusind andre,
og tør du spørge igen en gang:
Om vi skal følges igennem mørket,
igennem lyset, i sorg og sang?
Og svaret lyser som solen varm:
Ja, vi skal følges i livets larm,
i livets larm!

3. Det er den dristigste dåd af alle
at turde spørge med udstrakt hånd –
for livet er jo som året broget,
selv korte dage kan veje ton.
Men tør du spørge med åbent sind,
da svinder sorger og mørke ind,
og mørke ind.

4. For svaret bærer et solhverv i sig,
det ja som lægger en hånd i din.
Så kommer lyset igen med varmen,
da spirer atter den gamle vin.
Det bliver forår igen, igen –
fortræng nu mørket og solen tænd!
Og solen tænd!

Indlægget Solhverv blev først udgivet på Sangbogen.

2. Og livet er solstrøm og elskov i stuer
hvor mennesker mødes i levende kroppe
og rører hinanden med sitrende hænder
som mørket, der truer os, ikke kan stoppe

3. Og livet er gader med nogen at møde
og nogen at føre til ukendte steder
og nogen at elske mens bjergene ryster
og celler forenes og nyfødte græder

4. Og livet er gange med ofre og afsked
og nogen at tage i hånden i senge
hvor håbet er ude og sprogene svigter
at sidde der sagte, at sidde der længe

5. Og dagene kommer og dagene svinder
og aftnerne kærtegner hviskende sivet
til nogen fortæller mens solen forstråler
at dagenes kommen og gåen var livet

6. Der findes en livstid for alting på jorden
for kroppenes fødsler og skabelsens dage
Så griber vi chancen: I dag skal vi leve
det liv som vi fik og endnu har tilbage

Indlægget Der findes en livstid for alting på jorden blev først udgivet på Sangbogen.

2. Solen den når sin top
Cyklerne i en strøm
Varmen i byens krop
Blikket er fyldt af drøm
Lys på lys
Kæmper for at finde vej
Hånd ved hånd
Ramadan i København

3. Når skyggerne er længst
Samler vi os igen
Skumringstid – så i seng
Stemmerne er et hjem
Lys på lys
Øjeblikket strækker sig
Hånd ved hånd
Ramadan i København

4. Himlen er aftenrød
Glasset der fyldes op
Dadler og mælk og brød
Glæden der følger trop
Lys på lys
Tændes i en fødeby
Hånd ved hånd
Ramadan i København

5. Stjernerne kigger med
Kroppen vendt mod sydøst
Panden mod tæppet ned
Ordene søger trøst
Lys på lys
Taknemligheden i Hans navn
Hånd ved hånd
Nu rammer dagen København
Ramadan i København
Ramadan i København

Indlægget Ramadan i København blev først udgivet på Sangbogen.

2. Som en bølge under broen slår du
I mit hjerte er du her endnu
Husker hastigt ord, som du hørte
Alt hvad du har mærket er nu
i vores liv, som du rørte

3. Som et fugletræk på himlen får du
Savnets vinger til at svæve blødt
Husker hastigt ord, som du hørte
Alt hvad du har mærket er nu
i vores liv, som du rørte

4. Kun en hvisken gennem kornet når du
Men den hvisken er en evighed
Husker hastigt ord, som du hørte
Alt hvad du har mærket er nu
i vores liv, som du rørte

Indlægget Som en hvisken gennem kornet blev først udgivet på Sangbogen.

Men undertiden
en helt ubemærket
skelen efter spor

Hvis mine ord har bundet dine tanker
mine blikke formørket din dag
hvis mine tårer har stækket din begejstring
ta’r jeg dem tilbage

Livet er kort målt i tid rundt om solen
men det’ så højt, som din tanke kan nå
og så dybt som dit hjerte tør falde
ud’n at gå i stå

2. Dagene har vinger
Jeg kan knapt nok følge med
Om et øjeblik så flyver du af sted
om bag fjerne horisonter efter lykken og et kald
indtil den dag, du gribes i dit frie fald

Men undertiden …

Indlægget Undertiden blev først udgivet på Sangbogen.

2. Så går vi derud over priler og sand
og ser hvor det blinker og ler
Langt ude der øjnes det vældige vand
som snart skyller ind mod os her
For månen vil trække og solen er med
så jorden og vand må af sted, må af sted
Se, havet som stiger og bølger sig op
og rejser sin spændstige krop.

3. Men vaden vi går på er magelig nok
med sand og så fin og så flad
Og her lander fuglene flok efter flok
på vej efter ebbetidsmad
Og nu kan de spise så meget de kan
men snart bli’r det hele det pureste vand
og muslinger, orme og snegle går ned
i slikket og vil nok ha’ fred.

4. Først trasker vi langsomt og ser os omkring
og undres ved strømmenes spring
Snart her og snart der og det skyller forbi
Det leger og finder sin sti
Hov, der kom det foran og vi må ha’ fart
for nu fyldes priler og vaderne snart
Så haster vi efter det levende vand
og følger det helt ind til land.

Indlægget Vi henter tidevandet ind blev først udgivet på Sangbogen.

Har du fyr, har du løkte langs din vei?
Har du fyr, et signal om riktig lei?
Ei lampe som gløde i mørket
og lose dæ ut og frem,
som tar dæ bort og hjemmefra,
men også tar dæ hjem.

2. Vårherre sa det da jorda vart te:
La det bli lys! Og det ble det.
Så satte han sol og måne og stjerne
opp så vi kunne se det.
Men det som Han glemte i skapningens gry
va alle de som e dømt til å fly
på havet i vær og vind
når skodde og mørke sett inn.

Har du fyr, har du løkte langs din vei?
Har du fyr, et signal om riktig lei?
Ei lampe som gløde i mørket
og lose dæ ut og frem,
som tar dæ bort og hjemmefra,
men også tar dæ hjem.

3. Et landemerke førr håp og drøm
– helst vil vi la det bemanne
der skarven flyr og der seien svøm
ute på kanten av landet.
Et hus i havet som står han a
og gjør en seiler så glad, så glad
og rope så sjøen skvett:
Æ vil bli sett!

Har du fyr, har du løkte langs din vei?
Har du fyr, et signal om riktig lei?
Ei lampe som gløde i mørket
og lose dæ ut og frem,
som tar dæ bort og hjemmefra,
men også tar dæ hjem.

Indlægget Har du fyr blev først udgivet på Sangbogen.

Når mørket har lagt sig
har fanget mig i sit garn
og jeg står her som et barn
uden en erfaring
er der kun dig

Tænd et lys for mig
send et brev når jeg
ingenting kan forstå
Knyt et bånd til mig
hold min hånd, sig mig
hvilken vej jeg skal gå
igennem vinternatten

2. Hvor er solen som sku’ skinne?
Den allermindste stråle se herned
Livet er for tiden lukket inde
man tror det varer i al evighed

Når mørket derude
har bragt mig væk fra mig selv
så jeg kun kan sige farvel
taler som en djævel
er der kun dig:

Tænd et lys for mig …

Nu står vintermørket for min dør
Jeg er tom og trist som aldrig før
Vis mig en vej – bare en lille sti –
ud af det mørke, som jeg er fanget i

Tænd et lys for mig …

Indlægget Tænd et lys for mig blev først udgivet på Sangbogen.

2. Jeg ka’ bedst med fred og frihed
for både krop og sjæl.
Hvis du kommer fuld af stridslyst,
så ser jeg helst din hæl.
Jeg er skabt til skumringstimer
og aftenbrisens sus.
Med hanegal på afstand og
med langt til næste hus.
Men trods alt ikke læng’re end,
at det kan ske engang,
at jeg sidder under stjernerne
og hører fest og sang.
Jeg ka’ bedst med fred og frihed
for både krop og sjæl.

3. La’ mig høre bølgen bruse
og mågens morgenskrig.
Og lytte til konkylier
med havets sange i.
Med det klare og det enkle
er jeg på sikker grund.
Når et ja er ja, og nej er nej,
og tvivlen holder mund.
Så lægger jeg en krans af løv
et sted, hvor runestene står
som vidner om en tanke, der
har holdt i tusind år.
La’ mig høre bølgen bruse
og mågens morgenskrig.
Jeg ka’ bedst med åbne vidder.
Nær ved havet vil jeg bo.

Indlægget Åbent landskab blev først udgivet på Sangbogen.