i regnbuens glans på de hjemlige høje;

han kyssed min kind, og vi leged med stjerne,

mens korset stod skjult mellem løv i det fjerne.

2. Jeg så ham som yngling i livskraftens morgen,

da ånden fløj højt imod herlighedsborgen,

han vinked min sjæl, og jeg glemte det lave,

hans ild kasted glans på forkrænkelsens grave.

3. Jeg så ham som mand i den modnede sommer,

da synderen skjalv for den hellige dommer,

da hjertet slog tungt, og min isse var sænket,

og dødstanken strengt havde livsmodet lænket.

4. Først da fik jeg kende hans salige nåde,

først da løstes korsets, forargelsens gåde,

først da lærte hjertet at favne den byrde,

som han har mig rakt, den forbarmende hyrde.

5. Først da har jeg sagt ham, hvad før jeg ej vidste,

at han er den første og bliver den sidste;

først da har jeg sagt ham, at ham vil jeg følge

i liv og på dødens den rullende bølge.

6. Først da har jeg sagt, at til ham vil jeg ile,

som grædende barn ved hans bryst søge hvile;

hos ham vil jeg mig og min usselhed skjule,

kun da fries jeg ud af fortabelsens hule.

7. Og en gang jeg ser ham, når lyset nedbrænder,

da strækker jeg mod ham de segnende hænder;

når hjertet står stille, og øjet vil briste,

da hilser jeg ham med et smil, med det sidste.

Indlægget Jeg så ham som barn med det solrige øje blev først udgivet på Sangbogen.

Guds Søn kom ned til jorden,

ej som en dommer frygtelig

med lynild og med torden,

men som et barn i moders skød,

mild-øjet, dejlig hvid og rød,

med stemme spæd og klinger,

med julegaver til de små:

til hver en kåbe himmelblå

og gyldne englevinger.

2. Lyslevende han vandred om

på bjerge og i dale,

og højtid blev der, hvor han kom,

en højsang var hans tale,

så til ham lytted, for ham tav,

som fugl på kvist, så storm og hav

og alle barnesjæle;

men når han tav, den klare sky,

døvstumme folk og kvinder bly

til pris fik mund og mæle.

3. Lyslevende, trods dødens kval,

fór Jesus ned i Ånden

til dødninger i tågedal,1

i hvilen og i vånden;

da blev Guds miskundhed kundgjort

på afgrunds rand i Hel-hjems port,

hvor alt var tomt og øde;

med glædens pil blev sorgen skudt,

og Helveds mørke gennembrudt

af Himlens morgenrøde.

4. Lyslevende, trods sten og segl,

opstod han fra de døde,

som livets sol af Himlens spejl,

med fryd, med glans og grøde.

Med kød og ben i Åndens magt,

med alt forklaret, alt fuldbragt,

opfór han i det høje;

Guds engle og apostle så

ham fare op på skyer blå

langt bort fra verdens øje.

5. Lyslevende han sidder hist

på tronen i det høje,

lyslevende han kommer vist

engang for hver mands øje.

Lyslevende, trods hvert et nej,

hans røst på jord sig baner vej

med toner himmelklare.

Hans bad er livets Jordansflod,

hans bord er livets træ på rod

alt for hans folkeskare.

6. Lyslevende med Guddoms-magt

du var, du er og kommer,

besegler åbenlyst din pagt

som frelser og som dommer:

Nu lever op vor sjæl på ny,

og når du atter ses i sky,

når domsbasunen gjalder,

da sprænges muldets bautasten,

da fryder sig de tørre ben,

thi livets fyrste kalder.

Indlægget Lyslevende fra Himmerig blev først udgivet på Sangbogen.

som alle mine synder bar,

i troen vil jeg det vove,

til hannem mit hjerte står!

Dér vil hans navn jeg skrive

og bære det til min død,

han kan min sorrig fordrive

og skille mig fra al nød.

2. Gud give mig det at lære,

som jeg det lære kan,

hvor højlig hæder og ære

dig bør af kvinde og mand;

Gud give mig det i sinde

at love min Herre god,

om ude jeg er eller inde,

Gud læske mit angerfuld mod!

3. Han lignes ved solen den klare,

som skinner på himlen bold,

hans nåde er åbenbare,

jeg giver mig hannem i vold,

han slukker sorgen alene,

det haver jeg fundet hos mig;

jeg takke dig vil og tjene,

o Jesus, det lover jeg dig!

4. De himmelske engle i skare

de tjene dig ganske nær,

på dit bud tage de vare,

din villie er dem kær;

Gud satte dig af sin nåde

alt ved sin højre hånd,

bad dig så styre og råde

dit rige i alle land.

5. Nu flyr jeg til din nåde

og giver mig i din hånd,

du måtte vel over mig råde,

jeg går i dit ledebånd;

den stund, jeg er her i live,

jeg trøster mig ved din pagt,

hos dit ord vil jeg blive,

til dig stander al min agt.

6. O Jesus, morgenstjerne,

mit lys, mit liv, min lyst,

jeg takker dig så gerne

for al din tugt og trøst!

Gør sjæl og legem så rene,

når jeg for dommen står,

som guld og ædele stene,

som solen så lys og klar!

7. O Jesus, du livsens Herre,

du hørte nu, hvad jeg bad.

Du stedse hos mig vil være,

så bliver mit hjerte glad;

og send mig englene dine,

når jeg bortsove skal,

frels mig fra Helvedes pine,

før mig til Himmerigs sal!

Indlægget Jeg vil mig Herren love blev først udgivet på Sangbogen.

for al sorg min trøstens kilde,

vil mig nattens mørke hilde,

kommer du som morgenrød.

Synden med sit bitre følge:

skam og kummer, dom og død,

druknede i nådens bølge,

som af dine vunder flød.

2. Eja, hjerte, vær da glad,

Jesus vil for glæden råde,

er mit liv i Jesu nåde,

intet kan os skille ad;

søger jeg i ham min lykke,

finder jeg den fuld og hel.

Jesus, Jesus, troens smykke,

hjertets perle og juvel!

Indlægget Troens smykke, Jesus sød blev først udgivet på Sangbogen.

helligste, reneste

navn, som af menneskelæber er sagt.

Fylde af herlighed,

fylde af kærlighed,

fylde af nåde, af sandhed og magt.

2. Modgangen møder mig,

aldrig du støder mig

bort fra din hellige, mægtige favn.

Mennesker glemmer mig!

Herre, du gemmer mig

fast ved dit hjerte og nævner mit navn.

3. Herre, du høre mig,

Herre, du føre mig,

hvordan og hvorhen det tjener mig bedst!

Giv mig at bøje mig,

giv mig at føje mig

efter din vilje, mens her jeg er gæst!

4. Du er den eneste,

helligste, reneste;

giv mig dit rene og hellige sind!

Fri mig fra farerne,

frels mig fra snarerne,

tag mig til sidst i din herlighed ind!

Indlægget Jesus – det eneste blev først udgivet på Sangbogen.

skal al vor gerning ske,

om det skal komme os til nogen gavn

og ej endes med spot og ve.

Al den idræt,1

som begyndes i det,

fremgang og lykke får,

indtil den målet når,

den vor Gud til ære sker

og dernæst til os henser,

hvori al vores velfærd står.

2. I Jesu navn

vi prise ville Gud,

han selv vil give lykke til og gavn,

og det sker på hans eget bud;

han haver gjort

store ting ved sit ord

og med sin arm så stærk

højpriselige værk.

Thi bør vi til allen tid

Herren takke med stor flid;

hvo som frygter ham, dette vel mærk!

3. I Jesu navn

vi leve og vi dø,

om vi så leve, er det til vort gavn,

om vi dø, vil vort gavn og ske.

I Jesu navn,

ham til ære, os til gavn,

skal vi igen opstå

og i Guds rige gå,

og vi da med lyst og fryd

dér skal se Guds ansigt blid

og den evige ære få.

Indlægget I Jesu navn blev først udgivet på Sangbogen.

klippe og slot,

som ikke fjenden kan tage,

alt fra min dåb

han var mit håb,

hørte mit råb,

hører det nætter og dage.

2. Verden, din gunst,

ved jeg, er dunst,

veksler, som skyerne driver;

én ting kun her

for mig har værd:

Herre, mig lær

tage med tak, hvad du giver!

3. Stadig til dig

støtter jeg mig,

såret af synden desværre;

balsam fuldgod

blev mig dit blod,

du gav mig bod,

Jesus, min Gud og min Herre!

4. Jesus i råd,

Jesus i dåd,

Jesus, min hjælper i nøden.

Frelsermand bold,

du er mig skjold,

værge og vold,

du er mit liv selv i døden!

Indlægget Jesus, min drot blev først udgivet på Sangbogen.

i al den del, jeg gør, ihvor jeg mig skal vende,

han er mit øjemed på denne verdens jord,

og intet uden ham udi mit hjerte bor.

2. Når jeg kun Jesus har, hvad skøtter jeg om jorden,

hvad agter jeg på slud, på storm og ild og torden?

Hans kærlighed den gør hver byrde mig til lyst,

jeg intet uden ham vil huse i mit bryst.

3. Med Jesus våger jeg, med Jesus vil jeg sove,

med Jesus går jeg glad og alting frisk tør vove,

med Jesus tænker jeg i graven glad at gå,

hvad skader mig, når jeg kun Jesus have må?

4. Min Jesus, før mig selv i alle mine dage,

ej uden dig et trin på denne jord at tage!

Skal jeg mig føre selv, forføres jeg så let,

men fører du mig, da er al min vandring ret.

5. Dig vil jeg ganske mig med rod og top hengive,

med hvad jeg tænke, hvad jeg tale skal og drive.1

Ak, tag det offer an, endskønt det er kun slet,

og lad din vilje ske, så går det altid ret!

Indlægget Min Jesus er for mig blev først udgivet på Sangbogen.

frelsernavnet ville bære;

men han måtte tidlig lære,

at det var et smerte-navn;

dog, for han er Jesus blevet

og min jammer på sig tog,

derfor står mit navn indskrevet

dejligt udi livets bog.

2. Jesu dyrebare navn,

vor forløsnings morgenrøde,

Paradisets førstegrøde,

bange sjæles hvilestavn,

troens stærke sejersfane,

håbets rette ankergrund,

vær vort lys på livets bane,

vær vort liv i dødens stund!

Indlægget Jesus os til trøst og gavn blev først udgivet på Sangbogen.

er dit dyrebare navn;

for enhver, som på dig bier,

er og frelser du af gavn,

så dit frelsernavn på jord

er det store nådens ord,

i dit navn genfødes sjæle,

i dit navn Guds engle knæle.

2. I dit frelsernavn hernede

er et fristed underfuldt

fra al synd og fra Guds vrede,

fra al sjælens tørst og sult,

fra al verdens sorg og nød,

fra forkrænkelse og død,

i dit frelsernavn er freden,

troen, håbet, kærligheden.

3. Derfor Jesus-frelsernavnet,

Guds enbårne Søns, min tro

har med hjertets arme favnet,

evig det hos mig skal bo;

her det som i moderskød

skjuler mig for synd og død,

hist det som på ære-sæde

skænker mig min Herres glæde.

Indlægget Jesus! Frelser og Befrier blev først udgivet på Sangbogen.