rul nu, bølge himmelblå!

Spring nu ud, hver bøg i skoven,

sjunger, alle fugle små!

Lillier i højtidsdragt,

I, som fik, trods konger, pragt,

samler eder, som vi synge,

mens det kimer, tæt i klynge!

2. Han, der under vinters hjerte

fødtes under hyttetag,

han, der vånded sig i smerte

under jævndøgns-stormens brag,

støvets søn med kød og blod,

han af gravens skød opstod,

ja, opstod, som blomst udspringer,

stak i sky på ørnevinger.

3. Føle skal det folkevrimlen:

ja og amen er Guds ord!

Jorden løftet er mod Himlen,

Himlen sænket er mod jord,

stigen rejst til englegang

under støvets frydesang,

tonestigen fra vor tunge

did op, hvor serafer sjunge.

4. Se, vort Hoved1 er deroppe,

Jesus Kristus, Gud og mand;

over alle stjernetoppe

troner højt i vælde han,

kalder os, som tror hans ord,

legem sit og lys på jord;

frit blandt engle det fortælles:

Støv med Gud har ånd tilfælles.

5. Derfor kommer han tilbage

åbenlyst, som han opfór,

kroner herlig sine dage,

vækker døde med sit ord,

vinker mildt med kalken ny

legem sit til sig i sky,

peger på sit æresæde,

siger: Del din Herres glæde!

Indlægget Vaj nu, Dannebrog, på voven blev først udgivet på Sangbogen.

dog efter dig,

så følger jeg med længsel,

siden du, o Jesus, gik

ud fra verdens trængsel!

2. Drag, Jesus, mig

dog efter dig

fra verdens myretue,

at jeg ikke mere skal

al dens jammer skue.

3. Drag, Jesus, mig

dog efter dig

med Zions brudeskare,

thi vi kunne ellers let

vild i verden fare.

4. Drag, Jesus, mig

dog efter dig

til Himlens frydebolig!

Verden er for dine børn

vildsom og urolig.

5. Drag, Jesus, mig

dog efter dig,

til Himlen op at fare,

dér at stå med glædesskrig

i de frommes skare!

Indlægget Drag, Jesus, mig blev først udgivet på Sangbogen.

til Himlen op at fare,

og takke Gud med hjertens bøn,

han ville dog bevare

sit arme folk på denne jord,

som blandt så mange farer bor,

at vi i troen blive.

2. Nu Gud ske lov, vor Jesus gør

en vej til Himmerige

og åbner for os Himlens dør,

at vi derind kan kige,

at hver, som tror, kan vel tilfreds

sin milde frelser allesteds

i korset efterfølge.

3. Hvo ej vil følge, kan det ej

med Gud oprigtig mene,

Gud kan sig på den brede vej

med ingen sjæl forene.

Det gælder troen, er hun der,

så er vor ganske vandrings færd

kun alt til Himlen rettet.

4. Slig himmelfart i sjælen sker,

når vi vor Fader finder,

ej mere efter verden ser,

med Guds folk os forbinder,

har Gud i tanker nat og dag

og vandrer ham til velbehag,

til vi hos ham kan samles.

5. Da bliver dagen blid og skøn,

når Gud os hjem vil hente

at vorde lig hans kære Søn,

som vi i troen vente,

hvor glæden ret skal være stor,

når vi hos ham i lyset bor;

det Gud af nåde give!

Indlægget På denne dag vi se Guds Søn blev først udgivet på Sangbogen.

Guds Søn har, underfuld og stærk,

fuldkommet frelsergangen:

Fra krybbens strå til Golgata,

til graven, han udvandred fra,

holdt jordens nød ham fangen;

fattig, ringe, spottet, såret,

han har båret

tornekronen,

han, som arved Himmel-tronen.

2. Hos Gud, før verdens grund blev lagt,

i lys og herlighed og magt,

han tiden gennemskued;

han verden så, før den blev fød,

han så dens fald, han så dens nød

og døden, som os trued.

Store, dybe frelser-nåde!

Retfærds gåde

er udgrundet;

frelsens vej er set – er fundet.

3. Det er fuldendt! Fra jordens nød,

fra trængsel, armod, kors og død

går Herren til Guds ære.

Den hånd, som trued storm og hav,

den hånd, som sprængte verdens grav,

skal Himmel-spiret bære.

Salig, Frelser, du opstiger,

jorden viger,

Himlen blinker,

herlighedens krone vinker.

4. Alt skyens glans omstråler dig,

du end velsigner jorderig

og mægtig arm udbreder;

bebudet har du os din Ånd,

når ved din Faders højre hånd

dig engles hær tilbeder.

Herre, stig du til din trone!

Saligt tone

englestemmer:

Jesus Kristus ej os glemmer.

Indlægget Fuldendt er nådens store værk blev først udgivet på Sangbogen.

hvad hjerte har og tunge.

Zink1 og basun her frem!

Se! Se, hvor Jesus farer

med serafiners skarer

igennem skyen hjem!

2. O, se den engle-vrimlen

omkring Guds stol i Himlen

ved lyden af hans trin!

Den gamle udaf dage

selv rejser sig at tage

imod sin Benjamin.2

3. Sid hos min højre side!

Sid, siger han, du blide,

al verdens liv og sol!

Guds hær med lovsangstoner

og alle ældstes kroner

blev kast for Lammets stol.

4. Hvad gør du her tilbage?

Far efter ham så fage,3

som duen fløj, min ånd!

Far hen at se den søde

Guds Søn, som for dig døde,

med almagts spir i hånd!

Indlægget I dag skal alting sjunge blev først udgivet på Sangbogen.

halleluja, halleluja!

som gjorde alt på jorden godt.

Halleluja!

2. Hvad er hans navn, den kæmpe skøn?

halleluja, halleluja!

Det Jesus er, Marias søn.

Halleluja!

3. Med kød og ben,1 som Gud og mand,

halleluja, halleluja!

opstod, opfór og troner han.

Halleluja!

4. Nu er opfyldt kong Davids sang,

halleluja, halleluja!

hans søn på tronen sig opsvang.

Halleluja!

5. Højlovet være Herren god,

halleluja, halleluja!

med død og djævel under fod.

Halleluja!

6. Han ved Gud Faders højre hånd,

halleluja, halleluja!

tilsender støv den Helligånd.

Halleluja!

7. Guds engle stige op og ned,

halleluja, halleluja!

med folkets sang og Kongens fred.

Halleluja!

8. I morgen kommer han på ny,

halleluja, halleluja!

med strålekrans på rosensky.

Halleluja!

Indlægget Til Himmels fór den ærens drot blev først udgivet på Sangbogen.

højt over engleskaren

nu sidder ved Guds højre hånd

og sender os sin Faders Ånd.

Bøjer alle knæ for vor frelser!

2. Jesus, himmelfaren,

udsender engleskaren

al jorden rundt til sine små

at vinke dem til Himlens blå.

Bøjer alle knæ for vor frelser!

3. Jesus, himmelfaren,

dog midt i folkeskaren

uddeler Himlens vin og brød,

er med sit folk i liv og død.

Bøjer alle knæ for vor frelser!

Indlægget Jesus, himmelfaren blev først udgivet på Sangbogen.

og til mer end engle døbte,

søskende til Davids Søn!

Lad os med Guds engleskare

og med ham til Himmels fare,

se den frommes store løn!

2. Trindt det lyder ham i møde:

Vær velkommen fra de døde,

alle djævles skræk og gru!

Over dem går flammebølger,

folket igenløst dig følger,

før fortabt, men fundet nu.

3. Kæmper, I, som borgen værne,

borgen over sky og stjerne,

åbner brat den høje port!

Sejerrig fra dybet kommer

verdens frelser, verdens dommer,

navnet hans er evig stort.

4. Møder ham med gyldne kroner,

ham og mange millioner,

dyrekøbte med hans blod,

stigende fra jammerdale

nu med ham til frydesale!

Takker ham, for han er god!

5. Mellem engle mænd nu tælles,

har med Herren alt tilfælles:

ånd og støv og liv og blod,

troen, håbet, kærligheden,

lyset, glansen, glæden, freden,

livets træ og livets flod.

6. Vælge kan igen og vrage

jordens slægter alle dage,

vælge mellem liv og død,

dagens lys og nattens mørke,

Paradis og vilde ørke,

Helved hedt og Himmel sød.

7. Ære være Frelsermanden,

med et navn som ingen anden,

løseren af dødens bånd!

Lov og tak og evig ære

i Treenigheden være

Fader, Søn og Helligånd!

Indlægget Kommer, sjæle, dyrekøbte blev først udgivet på Sangbogen.