Det mulmer mod den mørke nat
Aftenstjernen hisset tindrer

Til hvile solen går

Kategori

Forfatter

Thomas Kingo 1674.

Melodi

Nu rinder solen op (Nederlandsk visemelodi)

Til hvile solen går

1. Til hvile solen går,

og dagen hælder,

og mørk’ af nattens vrå’r

til os udvælder.

Gud lyse selv for os og hos os være,

at nådens lys og lyst

optændes i vort bryst,

os at regere!

2. O store Gud, jeg må

rundt ud bekende,

at jeg ej bund kan nå

og ingen ende

i din barmhjertigheds og nådes strømme,

én bæk den anden når,

og jeg alt årsag får

dig at berømme.

3. Jeg, en udlændingsmand

som mine fædre,

bor her i fremmed land,

attrår et bedre.

Min pilgrimsstav den skal jeg da henslænge

og gennem tidens stød,

ja, og den bitre død,

til Himlen trænge.

4. Det lærer tiden mig,

som haver vinger

og let og listelig

hen fra mig svinger:

Ja, denne dag, som nu mod natten kvælder,

den skyder mig i hu,

hvor nær mit hoved nu

mod graven hælder.

5. Du gav mig daglig brød

og legems styrke,

velsignels’ i mit skød

til dig at dyrke.

Jeg derfor nu mit hjertes harpe stemmer

og takker inderlig

min Gud, som ikke mig,

sit barn, forglemmer.

6. Hvad jeg har mod dig gjort

i ord og tanke,

det være lidt og stort,

som dig kan anke:

se, jeg nedfalder for din nådes trone,

lad din barmhjertighed

og Jesu blodig sved

min synd forsone!

7. Så sover jeg dermed,

Gud skal ej vige

bort fra mit sovested,

men til mig sige:

Sov nu, mit barn, og svøb dig i dit klæde!

Du vågne skal engang

blandt fryd og englesang,

i evig glæde.

Kategori

Forfatter

Thomas Kingo 1674.

Melodi

Nu rinder solen op (Nederlandsk visemelodi)

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/764

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]