1. Vågn op, du, som sover, stat op fra de døde,
Krist lyser for dig!1
Op, ser du ej dagen, dens stråler at gløde
af miskundhed rig!
Nu sov ikke længer,
snart over dig hænger
en sortere nat,
om fluks du ej favner din skat.
2. I jorderigs dale, hvor tågerne hænge,
og kinden er våd,
der lyder så mange de sørgende strenge
af suk og af gråd;
ak, hør disse toner
om syndens forsoner,
om sejer og fred!
Vor Herre er kommet herned.
3. I jorderigs dale, hvor tornene sårer,
er tungsomt at gå,
der længes så mange med grædende tårer
til freden at få.
Nu standse du tåren,
Guds glæde med våren
i Kristus vi har,
stat op, du, som sover, vær snar!
4. Oplad dine øjne, og løft dem til Himlen,
se, nu er det dag!
O, glæd dig som barnet, og bland dig i vrimlen
og Herren modtag!
Hvor synderne tynger,
i dagningen synger
som fuglen i skov
de ventende sjæle Guds lov.
5. Ja, Gud være lovet for dagen, som skinner
fra Himmelen ned!
Nu sandheden, vejen og livet jeg finder
og vandrer med fred.
Lys for os, o Kriste!
Lad aldrig os miste
dit ledende spor,
din nådes det lysende ord!