1. Vor arv vi kendes ved.
O Danmarks menighed,
hvor rig du dog er blevet:
hvad før kun dødt stod skrevet,
fik Åndens kraft og vinge
til levende at klinge!
2. Da lød i ord og sang
den guddoms-stærke klang
om Lammet, som har båret
vor straf, til døden såret,
om troen, som alene
gør os for dommen rene.
3. Vort ringe modersmål,
du blev en gylden skål
til værdigt at frembære
den Højes pris og ære,
som over alle arme
har villet sig forbarme.
4. Vor arv vi kendes ved.
O Gud, af miskundhed
lad trolig os bevare
dit nådebud det klare
og aldrig derfra lokkes,
om alle verdner rokkes!
5. Giv ordets fynd og vægt
til denne sene slægt
til værdig frugt at virke
i Danmarks folk og kirke,
giv os i lys at vandre
til Himlen med hverandre!