1. Foragter ej de ringe dage!
Så klang det over tempelgrus
fra Herrens mund, da hænder svage
arbejded på det andet hus,
en hytte kun at ligne ved
kong Salomons i herlighed.
2. Foragter ej de ringe dage!
Det er for os et trøstens ord,
som bygger nu med kræfter svage
på Herrens hus i høje nord,
en hytte kun at ligne ved
Guds-huset i dets herlighed.
3. Foragter ej de midler ringe!
Her intet sker ved kæmpehånd,
her intet lader sig fremtvinge,
i stilhed virker her Guds Ånd.
Her lavt er alt, og sent det går,
som hjertet sidder, hjertet slår.
4. De høje bjerge, som vor hytte
end truer stolt med undergang,
dem vil ej Ånden for os flytte,
men jævne lig den grønne vang,
som havets bjerge tit vi så
sig jævne ud til bølger blå.
5. Alt som det dunkle hjertekammer,
så er vor kirkehytte lav,
dog marmor skønt med lyse flammer
til kirkevæg os Ånden gav,
og til en grundvold fast og ren
den gamle hoved-hjørnesten.
6. Foragter ej de ringe dage!
Det lykkes skal, som skrevet står:
Velsignes skal de hænder svage,
som lagde grund med bange kår,
de sætte skal på taget krans
og folde sig i lysets glans.