O Jesus, morgenstjerne
Når syn og hørelse forgår

Vor Herre Jesus, Gud og mand

Kategori

Forfatter

Paul Eber 1557 og 1560. (Dansk 1569). N.F.S. Grundtvig 1845. Jf. nr. 527., 1 Joh 5,24 2 2 Kor 1,20

Melodi

O hjertekære Jesus Krist

Vor Herre Jesus, Gud og mand

1. Vor Herre Jesus, Gud og mand,

som holdt for mig til døden stand,

til korsets død med spe og spot,

og gjorde derved alting godt,

hør for din pines skyld min bøn,

og vær mig huld i lys og løn.

2. Engang jeg i den sidste nød

skal drages med den bitre død,

til øjet brister under bryn,

og mig forgår al sans og syn,

til stum slet intet jeg forstår,

og bristefærdigt hjertet slår.

3. Når mennesker ej hjælpe kan,

o, vær da hos mig, Gud og mand,

vær du mit syn, vær du min sans,

vær du mit lys med Himmel-glans.

Gør stakket dødens bitre kval

og vejen kort til glædens sal!

4. De onde ånder fra mig driv!

Vær du min ånd, vær du mit liv.

Og når du løser støvets bånd,

tag sjælen, Herre, i din hånd

til hvile sød. Mit støv i mag

sig hvile og til dommedag.

5. Og lad mig da med fryd opstå,

tal selv min sag, når dom skal gå.

På synden min ej mere tænk,

i nåde evigt liv mig skænk.

Ja, kom i hu din gode pagt,

og gør det alt, som du har sagt.

6. Til evig tid lad fryde mig

dit: Sandelig, jeg siger dig,

hvo på mig tror, som skrevet står,

med ham i rette ej jeg går;

den bitre død han smager ej,

men trodser den på livets vej.1

7. Halleluja, vor frelser god,

som mild for os udgød dit blod!

Din nådes ord du går ej fra,

dit løfte er et trofast ja,

thi ja og amen er i dig

Gud Faders ord evindelig.2

Kategori

Forfatter

Paul Eber 1557 og 1560. (Dansk 1569). N.F.S. Grundtvig 1845. Jf. nr. 527., 1 Joh 5,24 2 2 Kor 1,20

Melodi

O hjertekære Jesus Krist

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/526

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]