O Jesus, som er kommet at
Vor trængsel, hvor besværlig

Vort kors gør sure miner

Kategori

Forfatter

Hans Adolph Brorson 1735.

Melodi

Befal du dine veje

Vort kors gør sure miner

1. Vort kors gør sure miner,

når det os sendes til,

man ved da tit for piner

ej, hvor man være vil;

men lærer man at kende,

hvad korset gør for gavn,

og ser den sag til ende,

da tages det i favn.

2. Det fører os ved smerte

fra verdens dårlighed

og slår det stolte hjerte

i støv og aske ned;

i ydmyghed er hvile

og meget godt at bo,

så jager korsets pile

os ind med magt til ro.

3. Det lærer os at klage

i bønnen dag og nat;

beklemte sukke tage

Gud ret om hjertet fat.

Da vil vi have nåde,

går ikke før derfra,

og når vor tro vil råde,

må Jesus sige ja.

4. Det puster op i luer

den lille troens gnist,

at man ej mere gruer

for Satans magt og list,

men ved sin trængsel hærdet

som stål i ild og vand

derefter uforfærdet

mod alting tage kan.

5. Af Jesu torne bryde

de smukke roser ud,

som skal i Himlen pryde

og krone Jesu brud;

vor Jesu kors fortjente

os denne skat at få,

men vil vi kronen vente,

da skal vi med ham gå.

6. Jo mer vi da må stride

at komme Jesus nær,

jo mere vi må lide,

fordi vi har ham kær,

jo mere kors vi tåle,

jo større demantglans

og perler skal der stråle

af sjælens brudekrans.

Kategori

Forfatter

Hans Adolph Brorson 1735.

Melodi

Befal du dine veje

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/629

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]