Kristenlivet - Forsagelse og kamp

1. Du ved det nok, mit hjerte, du ved, at Gud er stor; men stor er og hans fjende, så tit du det erfór. 2. Velan! […]

1. Har hånd du lagt på Herrens plov, da se dig ej tilbage!1 Se ej til verdens trylleskov og ej til Sodoms plage! Men pløj din […]

1. Stå fast, min sjæl, stå fast i Herrens krige! Tænk, hvilken skam og last sin Gud at svige! Tænk, hvilken skamfuld ting først Gud at […]

1. Nu da til lykke, du mandig kristensjæl! Lad dig ej trykke, her er Immanuel! Gak fri i sinde, din Jesus med dig går, fat mod […]

1. Vor trængsel, hvor besværlig den også synes kan, er for Guds folk en herlig og uskattérlig stand; vor trængsel er vort anker mod alle lysters […]

1. Vort kors gør sure miner, når det os sendes til, man ved da tit for piner ej, hvor man være vil; men lærer man at […]

1. O Jesus, som er kommet at forstyrre Satans rige, hjælp, at vi aldrig dag og nat fra ordets veje vige, og gør os alle fri […]

1. Sørger du endnu, min sjæl? O, hvortil dog tjener sorgen? Tro dog, Jesus vil dig vel, skønt hans råd dig er forborgen; ak, hvor ofte […]

1. O du store sejervinder, du, som er os altid nær, du, hos hvem vi Himlen finder midt i spot og trængsel her, øv fremdeles dine […]

1. Op, I kristne, ruster eder! Kristi lemmer, ud på vagt! Satan sig til strid bereder og vil bruge al sin magt. Op, enhver! Drager sværd! […]

1. Gud er Gud, før jorden skabtes, førend bjerg og tue blev; førend jeg i Adam tabtes, han mig på sit hjerte skrev; i sin Søn […]

1. Verden, o verden! hvi frister du mig, endog under hårene hvide? Kender dig nogen, han køber ej dig, på hvem kun en dåre mon lide; […]

1. Halleluja! jeg har min Jesus fundet, hans nådes glans er klar i mig oprundet; nu ser jeg vejen til Guds frydebolig, nu kan, nu skal, […]

1. Så skal da mammon vige og verdens trældoms-stand, vor Jesu nådes rige det aldrig lide kan; hvad skal afguderi, på verdens sand at bygge i […]

1. Hvad fattes mig? Hvi er jeg dog så søvnig og så lunken, ret som min sjæl var spændt i åg, ja, ned i jorden sunken? […]

1. Vægter! vil det mørke rige ej bortvige? Vægter! vil den sorte nat, mørk og mulm af mine sinde ej forsvinde? Får vi ikke dagen fat? […]

1. Op! våg og bed, min sjæl! du ved dig ellers ikke sikker, at du jo kan drages ned i den Ondes strikker. 2. Vær uforsagt, […]

1. Nu bør ej synden mere med magt og herredom udi mit kød regere, men daglig kastes om; thi jeg i dåben er af Gud til […]

1. Herrens røst, som aldrig brister, lært mig har, hvad og jeg tror: Alt, hvad for hans skyld jeg mister, får igen jeg på hans ord.1 […]

1. Far, verden, far vel, jeg kedes ved længer at være din træl! De byrder, som du haver byltet mig på, dem kaster jeg fra mig […]

1. Far, verden, far vel! Jeg kedes nu længer at være din træl, de byrder, som du mig har byltet oppå, dem hvister1 jeg fra mig […]