Fra Himmelen hid til os ned
Guds ord blev aldrig bundet

Ak Gud, fra Himlen se herned

Kategori

Forfatter

Af dybsens nød, o Gud, til dig, Sl 12, Martin Luther 1523. (Dansk 1528). W.A. Wexels 1840.

Melodi

Erfurt 1524

Ak Gud, fra Himlen se herned

1. Ak Gud, fra Himlen se herned,

dig over os forbarme!

Så få af dig at sige véd,

i trængsel er vi arme.

Dit ord man ej vil lade stå,

og troens lys fluks ud vil gå

hos alle folk på jorden.

2. De lærer idel tant og svig,

af egen kløgt udspundet,

thi hjertet ej enfoldelig

i Herrens ord er grundet.

Én vil det så, en anden så,

så mange veje går de på,

med sandheds skin de pranger.

3. Når Gud vil rykke op med rod

falsk hellighed og lære,

da siger de med trodsigt mod:

Hvem vil mod os vel være?

Vi har jo magt i pen og mund,

vort ord skal gælde allen stund

trods den, det vil forhindre!

4. Dog Gud han siger: Nu jeg vil

min kirke mig antage

og bøje øret nådig til

dens sørgesang og klage.

Lad fjenderne kun komme frem,

mit ord skal trøstigt møde dem

og fri min lille skare!

5. Som sølvets ægthed prøves grant

ved ildens hede lue,

og, prøvet så, for vist og sandt

helt ædelt er at skue,

så prøves og ved kors Guds ord

og skinner da på mørken jord

i al sin glans og styrke.

6. Bevar dit ord, o fromme Gud,

fra uren lærdoms plage,

og lad dets stråler bryde ud

i disse onde dage!

Vi giver, Gud, os dig i vold:

Du er vort værge og vort skjold,

for dig skal hovmod falde.

Kategori

Forfatter

Af dybsens nød, o Gud, til dig, Sl 12, Martin Luther 1523. (Dansk 1528). W.A. Wexels 1840.

Melodi

Erfurt 1524

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/394

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]