1. Døden er den sidste fjende,
vi med Gud skal overvinde,
Gud med os skal træde på.
O min sjæl, gid kun du vidste
tonen, som det ord »den sidste«
skal i Himlen synges på!
2. Døden selv må vist nok grue
for den sidste banetue,
for sit eget banesår;
det må alt på dødens side,
som kun lystes ved at stride,
synger kun om banesår.
3. Men vor frelser, som os givet
har sig selv og dermed livet
nu og i al evighed,
ham det fryder, at dødsstriden
er den sidste, så vi siden
fred har i al evighed.
4. I Guds engle, som kan tonen
på den sang, som er livskronen:
Evigheds halleluja!
hjælper os til at begynde
på den sidste sang at nynne:
Evigheds halleluja.