1. Jeg lever – og ved hvor længe fuldtrøst:
jeg lever, til Herren mig kalder;
jeg lever og venter den kaldende røst,
jeg lever som gæsten på fremmed kyst,
til Faderen barnet hjemkalder.
2. Jeg dør – og jeg ved, hvad time det sker:
det sker i beskikkelses-stunden;
jeg dør, når mit øje fuldendelsen ser,
jeg dør, når ej døden mig truer mer,
men kilden til livet er funden.
3. Jeg rejser – og ved, hvor rejsen går hen:
den går til Guds evige rige;
jeg rejser til åndernes Fader og ven,
til landet, hvor aldrig med sorg igen
fra sjælene sjælene vige.
4. Jeg lever et saligt liv alt i Gud;
jeg dør kun for evigt at leve;
jeg rejser med glædens det evige bud –
hvi ånder jeg ikke den glæde ud
hver stund, jeg i verden mon leve!