1. En vej eller anden, vor Herre ved råd,
måske ikke min vej,
måske ikke din vej;
men dog ad sin egen vor Herre ved råd.
2. En tid eller anden, vor Herre ved råd,
måske ej til min tid,
måske ej til din tid;
men dog til sin egen vor Herre ved råd.
3. Så tab da ej modet, vor Herre ved råd!
Og han til din lykke
sit ord ej vil rykke;
derpå kan du bygge: vor Herre ved råd.
4. Da vi var fortabte, vor Gud vidste råd:
hans Søn kom iblandt os,
opledte og fandt os,
brød døden, som bandt os. – Ja, Gud vidste råd.
5. Så gå, hvor han kalder, og spar dig din gråd!
Hvor havet nu syder,
blir vej, når han byder,1
og lovsangen lyder: vor Herre ved råd.