Med sorgen og klagen hold måde! Du mindes
Jeg er fremmed, jeg er en pilgrim

Er livet alt lifligt herneden

Kategori

Forfatter

Åb 21,1-4, N.F.S. Grundtvig 1848. Bearbejdet 1885.

Melodi

Den yndigste rose er funden

Er livet alt lifligt herneden

1. Er livet alt lifligt herneden,

i Ånden med Herren et Eden,

hvor kan vi da nogen tid glemme:

langt bedre hos Herren derhjemme!

2. Dér er ikke vinter og mørke,

dér er ingen heder og ørke,

dér er ingen afmagt og ælde,

dér er ingen tårer at fælde.

3. Dér er ingen synd at bekæmpe,

dér er ingen sorger at dæmpe,

dér er ingen syge og døde,

dér er ikke tomhed og øde.

4. Dér, under det yndigste bælte,

hvor forår og høst sammensmelte,

dér alting ved livet sig fryder,

dér altid kun lovsangen lyder.

5. Dér glemmes al angest og pine,

hvor Herren er alting for sine;

af lys og af fred og af glæde

er evig omlejret hans sæde.

6. O Jesus, o, hør, hvad vi bede:

Vær kraftelig med os hernede,

så levende står os for øje

dit hus på de evige høje!

7. Din Ånd i vor afmagt os styrke,

dit lys gennembryde vort mørke!

Din kærlighed, sød som dit minde,

vor sorg og vor død overvinde!

8. Lad, trods alle skyerne sorte,

os åbne se Himmelens porte!

Lad, selv midt i tårernes dale,

Guds herligheds håb os husvale!

Kategori

Forfatter

Åb 21,1-4, N.F.S. Grundtvig 1848. Bearbejdet 1885.

Melodi

Den yndigste rose er funden

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/566

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]