1. Halleluja! jeg har
min Jesus fundet,
hans nådes glans er klar
i mig oprundet;
nu ser jeg vejen til
Guds frydebolig,
nu kan, nu skal, nu vil
jeg vandre trolig.
2. Velan! min tid er knap,
jeg får at rende,
hvor løber de om kap,
som kronen kende!
Al verden vil jeg først
med ét forkaste
og som en hjort i tørst
til Himlen haste.
3. Al verden er forgjort
i alle sinde
og tror, der ej er stort
hos Gud at vinde;
det går, som det er van
i alle hjørner,
til den i døden an
på dommen tørner.
4. Men I, som kender ham,
der for os døde,
og kalder det en skam
ham ej at møde,
hvad øjeblik han vil,
i brudesmykke,
I får i sandhed til
heran at rykke.
5. Det er en liden tid,
så har jeg vundet,
så er den ganske strid
med ét forsvundet,
så kan jeg hvile mig
i rosensale,
og uafladelig
med Jesus tale.