1. Så skal da mammon vige
og verdens trældoms-stand,
vor Jesu nådes rige
det aldrig lide kan;
hvad skal afguderi,
på verdens sand at bygge
i Jesu kirkes skygge?
Nej, nåden gør os fri.
2. O, hvilken skam at løbe
fra Gud, som dyre lod
os Helved-slaver købe
med Jesu eget blod,
og give sig hen i
den hårde verdens plage,
at ofre sine dage
til evigt slaveri!
3. Så prøv dig nu i grunden,
om du ej verden har
i hjertet, Gud i munden,
og dermed sagen klar;
som hykleren er van
på mammon kun at håbe,
på Gud sig dog beråbe,
det går umuligt an.
4. Vil du det trolig mene
din Gud at tjene her,
så er han, han alene,
dig over alting kær;
men er dig verden stor
og skøn i dine tanker,
så har du tabt dit anker
og sejler uden ror.
5. Men har I Gud til Fader,
han er at lide på,
så glædes kun, og lader
al verdens kummer gå!
Hvad skal unyttig sorg,
om næring tungt at spørge,
så længe Gud vil sørge
og være eders borg?
6. Kun frisk, I fromme hjerter,
og sænker eder ned
med alle eders smerter
i Jesu kærlighed!
Du Guds udvalgte flok,
stræb kun af alle kræfter
at følge Jesus efter,
så har og får du nok!