Ånden opgav enkesønnen
Med sin alabaster-krukke

Hvad er det for en snekke

Kategori

Forfatter

Guds godhed vil vi prise, Matt 8,23-27, Thomas Kingo 1689. P. A. Fenger 1857.

Melodi

Jeg vil din pris udsjunge

Hvad er det for en snekke

1. Hvad er det for en snekke

og liden flydebåd,

som storm og vande trække,

så den er uden råd?

O, se den store nød,

ret som den gik til grunde

og just til havsens bunde

ned i afgrunden flød!

2. Det er Guds kirkesmakke

og liden menighed,

som her og der må flakke

og tit ej redning ved;

hvor det kan synes, som

vor Jesus fast mon sove

og så for vind og vove

sit skib lar tumle om.

3. Den flok, der Jesus haver

alene inden bord,

der elsker Åndens gaver

og glædes ved Guds ord

foruden hykleri

og uden selvgjort lære,

den flok kan aldrig være

for modgangs bølger fri.

4. Så lad afgrunden øse

al Helved-ondskab op,

og lad kun Satan løse

al sin tyranne-trop,

lad kirkeskibet få

ti tusind stød på side,

dog skal vel Jesus vide,

hvor det sin havn skal nå.

5. O milde Gud og Fader,

o Søn og Helligånd,

som dine ej forlader,

o, lad din mægtig hånd

befri din menighed

fra al dens tvang og våde!

O, gør det af din nåde

for Jesu kærlighed!

Kategori

Forfatter

Guds godhed vil vi prise, Matt 8,23-27, Thomas Kingo 1689. P. A. Fenger 1857.

Melodi

Jeg vil din pris udsjunge

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/149

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]