Troen på Guds Søn - Jesu liv

1. Jesus, livets rige kilde, Himlens ære, glans og lyst, som vor Fader sende ville os til frelse, hjælp og trøst! Hvorfor vil så mange sige […]

1. Jerusalem! i dag din konge græder og nåderig mod dine mure træder, og bedende han taler for din sag. O, vidste du, hvad til din […]

1. Ét vidste han om vejen frem: den endte i Jerusalem; og just som profetien lød, dér endte den i kors og død. 2. Den vej […]

1. Fra verdens morgenstund udgår Guds nådes kald så vide, hans store vingård åben står, mens dagens timer skride; han kalder altid fler og fler, mod […]

1. Kommer hid kun med de små, som ej godt og ondt forstå, i hvis mund ej findes svig, just til dem er Himmerig; deres sjæl […]

1. Hyrden er én, og så hans hjord, er end fuldmange hans folde, enbåren i sin Faders gård Sønnen skal alting beholde; Sønnen er sandhed, først […]

1. Hører I, vor Herre kalder, kærlig som en moders bøn: Vender om i hver en alder nu med den vildfarne søn! 2. Hver en sjæl […]

1. Så skal dog Satans rige aldeles kastes om, Gud vil det selv bekrige ved Jesu magt og dom. Han skal evindelig med al sin magt […]

1. Et fornødent er; det ene lær mig, Gud, at kende ret! Verden kan mig intet tjene, skønt den synes fin og let, den er kun […]

1. Fuglen har rede, og ræven har grav, sneglen bær’ huset på ryggen, stodderen han har kun pose og stav, leder om lejet og lykken; så […]

1. Med strålekrans om tinde forklaret Jesus stod, det varmer os herinde, ved dybest hjerterod. 2. Thi når han åbenbares i støvets egn på ny, skal […]

1. Jeg tror det, min genløser! at du gør alting vel og nåden rundt udøser i dagning og i kvæld; med ordet af din mund udstrømmer […]

1. Min Jesus, grund til al vor lyst og frydens rette sæde, hvad klemmer dog dit milde bryst, du hele verdens glæde? Hvad er det for […]

1. »Kvindelil! din tro er stor, ske dig, som du ville!« I det rige nådens ord sprudler livets kilde. 2. Det var Herrens ord engang til […]

1. Guds rige lignes ved et frø, det mindste, man kan finde, nedlagt i muld, ej til at dø, men død at overvinde, opvoksende så til […]

1. Godt og ondt i lys og mørke, liv og død og sandt og løgn strides som med lige styrke hver en hellig dag og søgn. […]

1. En sædemand gik ud at så og strø’de rundt med begge hænder, for overalt det skulle nå imellem begge ager-ender. 2. Der faldt en del […]

1. O Herre Gud, din lære, din sæd, dit rene ord, som udsås dig til ære i folkehjerters jord, hvor kraftig den sig finder, når du […]

1. Med sin alabaster-krukke, fuld af salve dyrebar, hun, som måtte skamfuld sukke: Herre, ynkes! Herre, spar! kom, med hjertet sønderknuset, ind i farisæerhuset, hvor til […]

1. Hvad er det for en snekke og liden flydebåd, som storm og vande trække, så den er uden råd? O, se den store nød, ret […]

1. Ånden opgav enkesønnen, moders håb og moders trøst. Sygt hun stammed aftenbønnen, gråden kvalte hendes røst; enken dog, som sig forlader på de faderløses fader, […]

1. Der sad en fisker så tankefuld og hørte på Herrens tale; så klang i øret ej sølv og guld, ej sangen i havfru-sale; på fiskerkvasen […]

1. Hos dig, o Jesus, sent om nat en mand på døren banker, han kommer hungrig, træt og mat af mange tvivlens tanker, du vredes ikke, […]

1. Hvor saligt var det ægtepar i Kana overmåde, hvor Jesus selv indbuden var til deres fryd og både! Den bryllupsdag og glædesfest blev herlig af […]

1. Med den Enbårnes herlighed blev Ordet kød til visse, endskønt Guds Søn kom ej herned med kronen på sin isse, men fødtes som en træl […]

1. Kom, følg i ånden med til Jordans færgested! Her står Johannes Døber, som Frelserens forløber. Her ser du over dåben Guds-husets dør stå åben. 2. […]

1. Mig lyster nu at træde til Jordans klare flod og dvæle der med glæde, hvor Herrens fødder stod, at se det store håb, den nåde, […]

1. I Nazaret, i trange kår, med højheden fortrolig, der vokste op til manddoms år vor Herre, blid og rolig, som den, der véd i hytten […]

1. Hvor stor er dog den glæde, at man med Jesus må i Herrens tempel træde og i hans forgård stå! Den lyst, den ro, den […]