1. Jerusalem! i dag din konge græder
og nåderig mod dine mure træder,
og bedende han taler for din sag.
O, vidste du, hvad til din fred dig tjente,
og hvor din ømme frelsers hjerte brændte
for dig i dag!
2. Brug lys og dag, o sjæl, mens sol er oppe,
og vogt dig for modvillig at tilstoppe
det kildevæld, som i din ørk brød frem!
Foragtet nåde strengelig sig hævner,
kom det i hu, hver gang din tunge nævner
Jerusalem!
3. O Jesus! lad de tårer, som du fældte,
mit sovende og hårde hjerte smelte!
Min andagt skal i dag opsamle dem,
og Åndens dug min andagt skal velsigne,
og så skal ej min sidste skæbne ligne
Jerusalem!