Jerusalem! i dag din konge græder
Se, hvor nu Jesus træder

Jesus, livets rige kilde

Kategori

Forfatter

Matt 22,1-14, Johann Rist 1642. Hans Adolph Brorson 1734. W.A. Wexels 1849.

Melodi

Jesus er mit liv i live

Jesus, livets rige kilde

1. Jesus, livets rige kilde,

Himlens ære, glans og lyst,

som vor Fader sende ville

os til frelse, hjælp og trøst!

Hvorfor vil så mange sige

nej til nådens Himmerige?

Hvad er verdens lyst som bedst

dog imod din bryllupsfest!

2. Lifligt er det højtidssæde

ved dit eget bryllupsbord;

fred, retfærdighed og glæde

strømmer til os på dit ord.

Dér er bod for alle smerter,

salighed for alle hjerter,

dér i dig så inderlig

liv og sjæl skal fryde sig.

3. Du, som til din bryllupsglæde

nådig kaldte også mig

og anviste mig et sæde,

hvor der end er rum hos dig,

o, lad altid, dig til ære,

mig i troen iført være

sjælens rene bryllupsdragt,

som din Ånd mig selv har bragt.

4. Lover, alle, og tilbeder

den miskundelige Gud,

som til Himmerig os leder

ved sin nådes sendebud,

indtil alle borde fyldes

og med Himlens glans forgyldes,

når vor Herre sejerrig

fører hjem sin brud til sig.

Kategori

Forfatter

Matt 22,1-14, Johann Rist 1642. Hans Adolph Brorson 1734. W.A. Wexels 1849.

Melodi

Jesus er mit liv i live

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/175

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]