Guds rige lignes ved et frø
Min Jesus, grund til al vor lyst

Kvindelil! din tro er stor

Kategori

Forfatter

Matt 15,21-28, N.F.S. Grundtvig 1853.

Melodi

Johann Horn 1544

Kvindelil! din tro er stor

1. »Kvindelil! din tro er stor,

ske dig, som du ville!«

I det rige nådens ord

sprudler livets kilde.

2. Det var Herrens ord engang

til den hedningkvinde,

som, mens klokkerne har klang,

aldrig går af minde.

3. Det er stadig Herrens ord

til hvert hjerte lille,

når han ser, dets tro er stor

til hans øjne milde.

4. Gerne det ved hunde små

sig som kvinden ligner,

når kun smuler det kan få

af, hvad Gud velsigner.

5. Smuler af det livets brød,

som fra Himlen kommer,

det er lægedom for død,

sæd til evig sommer.

6. Syng da, hjerte hvert, som tror

på Guds Søn den lille,

evig tak for trøstens ord:

Ske dig, som du ville!

7. Når det sker, hvad hjertet vil,

som er livets sæde,

da er sorg og død ej til,

men kun liv og glæde.

8. Det vil og vor frelsermand,

sorg og død han hader,

liv og glæde lover han

evig hos sin Fader.

9. Selv er han det livets brød;

hvem deraf vil æde,

skal indgå, trods synd og død,

til vor Herres glæde.

Kategori

Forfatter

Matt 15,21-28, N.F.S. Grundtvig 1853.

Melodi

Johann Horn 1544

Kilde: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/158

Relaterede posts

27. september 2025
Gode Gud, din engleskare
1. Gode Gud, din engleskare alle dine små bevare! Ja, forlad os, Fader milde, hvad vi gjorde, som var ilde! Hjælp os, så vi vorde fromme, […]