1. Min Jesus, grund til al vor lyst
og frydens rette sæde,
hvad klemmer dog dit milde bryst,
du hele verdens glæde?
Hvad er det for en bitter ting,
der gør dig hjertestød og sting,
at du så dybt må sukke?
2. Du ser, Guds billede er skændt,
som var i sjælen inde,
og hvordan mørkhed har bespændt
de arme folkes sinde.
Det mesterstykke af Guds hånd,
vor tunge, ser du nu i bånd,
af synd og Satan lænket.
3. Men du går midt på pladsen ind
blandt dem, der lider ilde,
og åbner med beængstet sind
dit hjertes nådekilde;
det suk, man af dig høre fik,
ind for os i Guds hjerte gik,
hans kærlighed at finde.
4. O Frelser! lad dit effata
min mund og hjerte røre,
så skal du et halleluja
af begge dele høre.
O, at dit broderhjerte må
i al vor nød os åbent stå,
så kan os intet fejle!
5. Når døden i den sidste stund
vil mund og mæle lukke,
så fyld mit ganske hjertes grund
med Himmel-længsels sukke,
før selv for tronen mine ord
og sjælen ind i englekor,
hvor al vor suk har ende!